KULTURO NO. 32 er på gaden

Ifølge den amerikanske komponist John Cage eksisterer dét ikke, som vi i daglig tale kalder stilhed. Selv i et lydtæt rum vil mennesket altid kunne høre sit eget åndedræt og puls. Men skønt lydene er allestedsnærværende er lyd først for relativt kort tid siden blevet et etableret forskningsfelt, ligesom lydkunsten også først for nylig er begyndt at vinde indpas på museer og gallerier.

forside_31_lille1Artiklerne i KULTURO 32 har det til fælles, at det ikke er lyden som sådan, der er i centrum, men diskussionen af de forskellige opfattelser af lydens indvirkning på mennesket. Det gør de med en vis distance, der tydeliggør, hvordan lyde former vores forståelse af litteraturen, rummet, subjektiviteten og sprogets betydningsdannelse.

Artikler af bl.a. Jacob Kreutzfeldt, Elisabeth Friis, Jesper Olsson, Martin Glaz Serup, Gæoudjiparl van den Dobbelsteen og et interview med Danmarks førende lydkunstner Jacob Kirkegaard.

Kunstnerbidragene til KULTURO 32 sætter derimod bogstaveligt talt lyden i centrum. Med bladet følger en cd med et udsøgt udvalg af eksperimenterende værker af lydkunstnere, musikere og forfattere, der undersøger det støjende og stille, puls og pause, det vandfaldssnakkende og hviskende. KULTURO er stolte af at kunne præsentere flere eksklusive bidrag af blandt andre Tracie Morris, Morten Søndergaard, Rune Søchting, Cia Rinne og TR Kirstein.

I anledning af udgivelsen arrangerede KULTURO en eksklusiv lydkoncert 10. marts i Warehouse 9 i København. LYDE I WAREHOUSE 9 forenede tre prominente, men vidt forskellige lydkunstnere: Jacob Kirkegaard, Morten Søndergaard og TR Kirstein og blev en stor succes.

Læs lederen her
Se indholdsfortegnelse her
Se trackliste her
Se billeder fra festen her

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen