“Først er jeg menneske og derefter franskmand,” sagde oplysningsfilosoffen Montesquieu og hjalp dermed til at grundlægge den opfattelse, at menneskerettigheder er noget universelt. Ethvert menneske, ligegyldigt hvem, hvor og hvornår, har visse basale og ubrydelige rettigheder. Man har krav på en retfærdig rettergang, ret til at samles og til at ytre sig. Men hvad nu hvis disse rettigheder ikke er universelle, men derimod stedbundne? Hvad nu hvis kun visse mennesker på visse tidspunkter og på visse steder reelt har disse rettigheder? Hvad hvis rettigheder er specifikt knyttet til et særligt tidsligt, geografisk og situationsbestemt rum?
Er det ikke et historisk faktum, at menneskets rettigheder hidtil er blevet håndhævet af nationalstaten og dens institutioner? Man har haft sine rettigheder, netop ikke som menneske, men som franskmand, som englænder eller russer, hvorfor statsløse og immigranter ofte har stået sært rettighedsløse. På godt og ondt har det ofte været sådan, at det universelle først har kunnet forvaltes, når det er blevet oversat til partikulære termer som sprog, indfødsret og kulturel identitet.
Kategorier som disse, der tidligere har knyttet individet til nationens rum, synes netop nu at være under forandring. En digitalisering der ikke anerkender nationens grænser, transnationale virksomheder og immigrantsamfund har sat staternes rumlige og kulturelle organisering under pres. Mens den globale økonomi lever af arbejdskraftens frie bevægelighed, gør rige samfund alt for at befæste sine grænser mod uønskede gæster. Multietniske storbyer tildrager sig stadig større magt på globalt plan, mens deres urbane rum inddeles i aflukkede finanscentre, vidstrakte slumkvarterer og beskyttede boligkomplekser forbeholdt en snæver elite. Samtidig kræver kulturelle mindretal i stigende omfang andet og mere end basale rettigheder. De forlanger inklusion, synlighed og anerkendelse og rejser på den måde spørgsmålet om, hvorvidt rettigheder bør dreje sig om andet end jura. Overalt dyrkes fleksibiliteten som ideal, men er samfundets rum i stand til at indeholde og håndtere disse nye hybride subjektformer?
Med sin 28. udgivelse ønsker Kulturo at sætte fokus på spørgsmålet om rettigheder i et rum under forandring. Hvordan og med hvilken hensigt tematiserer kunstinstitutionen spørgsmålet om rum og rettigheder? Kan man spore en kritisk kunst selv i en tid, hvor kulturen så ofte spændes for den nationale vogn? I en tid hvor kunst og reklame synes at glide sammen i billeder, der cirkulerer så hurtigt som kun den finansielle kapital?
Deadline for indsendt materiale: 1. december 2008
Planlagt udgivelse: Ultimo februar 2009
Send til: post@kulturo.dk