Kiosken bugner med blade om boligen. Fjernsynets public service synes synonymt med programmer om indretning af hjemmet. Aviserne skriver om huspriserne og husejernes fælles raketfart mod den syvende himmel, mens lejernes slavehær slukørede står tilbage, sukkende tidens løsen: “Abra Kadabra Friværdi.”

Selv om renten er lav, er der gået inflation i interessen for huset, boligen og hjemmet, og naturligvis vil Kulturo også varme sig lidt ved hjemmets moderigtige arne. Men i modsætning til andre boligtidsskrifter har vi ingen artikler om, hvordan du indretter dit liv i shabby chic, colonial style eller med feng shui. I stedet er vi er stolte af at kunne præsentere en lang række artikler, der behandler hjemmet fra andre synsvinkler. Vi spørger ikke: Hvad er det værd? Men hvad er hjemmet for et sted? En intimsfære, hvor vi kan opføre os anderledes end i det offentlige rum, men samtidig et sted, vi viser frem og bruger som statussymbol og personlighedsmarkør. Et sted, vi indretter individuelt, men efter faste, let aflæselige kulturelle koder. Et sted, der er afskåret fra omverdenen, når vi lukker døren, men hvor omverdenen kommer snigende tilbage, når vi tænder for computeren.

Vi har indrettet tidsskriftet i tre kapitler en suite: Hjem, Transit og Hjemløshed. Mette Mechlenborg indleder bladet med det centrale spørgsmål: “Hvorfor er vi så optaget af hjemmet?” Mette Mortensen ser på hjemmet som en konstrueret kulisse i 1800-tallets familiefotografi og peger på, hvordan vi også i dag iscenesætter fremstillingen af hjemmet. Henriette Steiner og Kristin Veel følger Bo Bedres 40-årige historie, inden Claus Bech-Danielsen og Kirsten Gram-Hanssen præsenterer en undersøgelse af, hvilken betydning ombygning og vedligeholdelse af parcelhuse har for husenes beboere.

Transit-kapitlet indledes af en artikel af Henning Stliben, der beskriver, hvordan hjemmets intimsfære gennemtrænges af alt fra vandrør til internet. Minna Major Wright og Anne Sophie Witzke analyserer hjemmets rolle i internetkunsten, mens Erik Granly Jensen beskriver hjemmets betydning hos forfatteren Robert Walser. Morten Jaeger skriver om flugten fra hjem-met som genkommende figur i rocklyrikken, inden kapitlet afrundes af Pernille Skov og Søren Holm Hvilsbys tekst om et mobilt hjem — skurvognen.

I sidste kapitel beretter Maja Korshin om den uge, hun levede blandt Københavns hjemløse. Derefter følger et interview med Kenneth A. Balfelt, der bruger kunst til at forandre livet på Mændenes Hjem. Abigail Josephsen har udvekslet breve med en ung iraker, som føler sig hjemløs i Irak, og afslutningsvis bemægtiger Adorno sig det sidste ord med teksten: “Asyl for hjemløse”.

Kapitlerne har også kunst på væggene. I dette nummer har vi bidrag fra Jan Stenmark, Carina Randløv, Alice Goudsmit, Camilla Kragelund, Levent Bøilerehauge, Robert Walser, Kathrine De Place Bjørn, Lars Frost og Janfamily. Tak til alle, der har bidraget.
Træd endelig indenfor.