Denne syttende udgave af Kulturo bider sig fast i knæ- haserne på en af de mest markante faktorer i dannelsen af kulturel identitet i det tyvende århundrede. Det er en trend, som ikke foreløbig lader til at skulle dø ud i det enogtyvende: Krigen.

Åbningsartiklen giver et indblik i trendens historiske rødder: Jørgen Bruhn diskuterer den retorik, der ledsagede Europas første krige mod den muslimske verden. Hans beretning om middelalderens korstog sætter nutidens for- tællinger om ‘retfærdiggjort krig’ i et foruroligende lys.

Devika Sharma fører os ind i romantikken og litte- raturen. Hun kaster et blik på de traumatiserede tidsstrukturer i Heinrich von Kleists ramasjang-novelle om Michael Kolhaas, hestehandleren, der gik amok.

Med sin artikel om kulturpessimismen efter første verdenskrig bringer Anders Busk os ind i det tyvende århundrede. Desillusionen foldes ud i en læsning af franske Louis-Ferdinand Célines krigsroman Rejse til nat- tens ende. Derefter springer Mads Høg og Michael Jannerup Andersen over på den anden side af ingenmandsland og kigger nærmere på ‘kroppen i krigen’ i en læsning af den preussiske officer Ernst Jüngers utrolige erindringer fra Vestfronten.

Samme krig tegner et anderledes farvestrålende billede på havet. Ditte Vilstrup Holm sætter fokus på de koblinger mellem avantgardekunst og krigsførelse, som kan lokaliseres i det opsigtsvækkende fænomen dazzle painting.

Vi forlader den første og ser næste verdenskrig i øjnene. Pia Andersen sætter Claude Lanzmanns kontro- versielle marathon-dokumentar Shoah i filmhistorisk perspektiv, og diskuterer samtidig problematiske aspekter ved værkets forsøg på at skabe en alternativ repræsen- tation af Holocaust.

Tysklands efterkrigstraumer og moralske tømmer- mænd har også en central plads i de følgende artikler.

Diana Gerlach ser nærmere på billedkunstneren Anselm Kiefer, der i sine værker skaber en radikal re- og anti- konstruktion af tysk identitet gennem processuelle forvandlinger af nazitidens tabubelagte ikonografi. Derefter diskuterer Hans Christian Post barokkirken Frauenkirche i Dresden, som blev ødelagt under de allieredes bombardement. Efterkrigstidens teknologiske landvindinger har gjort det muligt at genrejse kirken fra ruinerne – hvilket igen rejser en række interessante etis- ke og erindringsmæssige problemstillinger.

Line Felding griber til en mindre kendt tekst af Martin Heidegger for at se på hans refleksioner over begrebet ‘verdensbillede’: en kulturteoretisk og filosofisk belysning af fjendebilledets konstruktion i forskellige kulturer. Både fjender og billeder er der masser af i den kulørte kulttegneserie Watchmen: Katrine Fogsgaard foretager en dybtgående analyse af tegneseriens koblinger af antik mytologi og koldkrigstematikker.

Dermed nærmer vi os vor egen tid. Mirja Thaulow giver os et indblik i, hvordan krigen mellem USA og Afghanistan i høj grad også var en krig på billeder – om retten og magten til billedliggørelse. Talibanerne førte krig mod billeder; amerikanernes bekrigede talibanernes billedforbud. Hvor stor en rolle billeder spiller i moderne krigsførelse diskuterer også den amerikanske krigsforsker James Der Derian. Hans nylige og opsigtsvækkende bogVirtuous War bringer korstogs-allusionerne frem igen, men fokuserer også på ægteskabet mellem krigsstrategier, underholdningsindustri og medieinteresser anno 2003. Henrik Moltke har interviewet ham.

Således afrundes krigskronologien i dette nummer af Kulturo. Krigen som fænomen har vi næppe set det sidste til. Vær på forkant og læs med. God fornøjelse med Kulturo 17.