Tema: Pirat
I påfaldende grad indtager piraten en stadig mere markant position i en lang række problemstillinger knyttet til det moderne samfunds politiske, juridiske og sociale konstitution.
Den romantiske pirat med klap for øjet, trekantet hat, træben og dødningehovedflag synes både at be-væge sig længere væk fra den virkelighed, vi oplever i dag, og længere ind i en identitetskultur, hvor den politiske og kulturelle agenda indskriver sig i forlængelse af piratens romantiske togter mod det etablerede. Der er således uendeligt langt fra den moderne populærkulturs skildring af sørøveren til nutidens tungt bevæbnede og højteknologisk organiserede pirater, der for alvor har gjort sit indtog på den verdenspolitiske scene. Piraternes guerillakrig i åbent farvand udgør en uacceptabel intervention i systemets orden, som nødvendigvis fordrer samfundets reaktion.
Samme strukturelle forhold finder vi i den hjemlige piratdebat, hvor internettet gør det ud for det åbne, lovløse farvand. De digitale pirater udfordrer ikke blot vores forestillinger om ophavsret, men angriber hele det kapitalistiske samfunds forståelse af marked, produktion og distribution. Nye medier og teknologier opridser piraternes slagmark, og der er kun grund til at forvente flere angreb og en yderligere optrapning af konflikten.
Den digitale pirat indskriver sig imidlertid i en længere tradition for en kunstnerisk praksis, der arbej-der med appropriation og aktivistiske strategier for at nedbryde forståelser af identitet, ophavsret og patentering. På samme måde er også byrummet involveret i piraternes iscenesættelse af og indgriben i de forestillinger, vi gør os om rum, sted og privat ejendomsret. Piratfesterne udgør således en forlængelse af bz-kulturen, der udfordrer privatiseringens organisering af byrummet.
KULTURO ønsker med dette nummer at stille skarpt på piraterne og afdække et bredt spektrum af pi-ratpraksis. Hvordan og hvor udøves pirateri, hvilke udformninger tager kritisk piratpraksis i dag? Og ikke mindst, hvilket potentiale afføder piratens praksis? Er det eksempelvis muligt at identificere og artikulere en piratideologi? Spørgsmålet er, om pirateri aftegner konturerne af en tilstand hinsides ejendomsretten, en tilstand af altings absolutte tilgængelighed? Eller om piraten omvendt blot eksisterer som en historisk betinget funktion af selvsamme ejendomsrets hegemoni, som en isoleret og ufarlig syndebuk, som den store samfundsmaskines overskudsprodukt?
Piratbegrebets aktualitet spiller en så væsentlig rolle i samfundets politiske selvforståelse, at KULTURO har sat sig for at skitsere en moderne piratologi.
Artikelbidrag (max. 15.000 anslag inkl. mellemrum)
modtages på post@kulturo.dk inden 1. september 2011.
KULTURO #33 udkommer 17. november 2011.
Læs mere om, hvordan du bidrager her.
Download teaseren som pdf her.