“Vi søger overalt det ubetingede og finder altid kun ting.”
– Novalis
Med KULTURO #54 ønsker vi at undersøge det tingslige: det ikke-menneskelige, det Andet, de genstande, vi omgiver os med og hvordan, vi omgiver os med dem – og mere grundlæggende, hvordan vi skal forstå begrebet ting.
Med ordet ’ting’ tænker vi som regel på en afgrænset og isoleret entitet, der stiller sig til rådighed for vores brug. Først når tingen går i stykker eller forandrer sig, bliver dens kompleksitet synlig for os. Etymologisk har ordet ‘ting’ en medbetydning af forsamling, som stadig er til stede i ordet ‘folketing’. Bør vi i højere grad opfatte en ting som et ting, en samling eller assemblage?
Tingene afgrænses og bliver forståelige for os i sproglige kategorier. I den handling ligger der en magt. Ifølge filosoffen Jane Bennett er tingene dog altid mere, end vi kan forstå. De er “livagtige helheder, der ikke fuldstændigt lader sig reducere til de kontekster, hvori (menneskelige) subjekter anbragte dem, aldrig er fuldstændig udtømt af disses semiotik”. Her har tingene en særlig kraft, en thing-power, som Bennett kalder det.
Nogle ting er kæmpestore. Hvad er global opvarmning for en ting? Det er et eksempel på det, filosoffen Timothy Morton kalder et hyperobjekt. Disse er objekter, vi ikke direkte kan se, røre eller overskue, som i deres ubegribelighed kan vække frygt og ubehag. Hvordan skal vi forholde os til ting, der er større end vores fatteevne? At permafrosten i Sibirien forsvinder, at Amazonas brænder, at mennesket skaber affaldsøer på størrelse med lande?
Ting betyder noget. De er ladede med værdi – økonomisk, kulturel, affektiv. De har en produktionshistorie og en distributionshistorie. De indgår i vores livshistorie og den bredere kulturhistorie. Vi definerer os gennem vores ting og relaterer os til dem; jeg er knyttet til den bluse, jeg fik af min mormor, flaget er knyttet til nationen.
Med begrebet om det abjekte beskriver filosof Julia Kristeva de ting, som hverken er rent subjektive eller objektive: urin, lort, hår, negle, sæd. Vi væmmes over det abjekte; men hvorfor? Hvorfor er visse ting tabuiserede? Begrebet peger på en etik om vores omgang med tingene og siger noget om måden, vi værdisætter på. Det beskriver en proces: natur – produkt – affald. Som modpol til det, vi afskyr, er det, vi gør helligt – hellige eller magiske ting: en ikon, nadvervinen og -brødet eller en voodoo-dukke. Hvorfor er nogle ting ladede med denne særlige værdi?
Med dette nummer af KULTURO vil vi spørge: Hvordan forholder vi os til, knytter os til, væmmes af de ting, som omgiver os? Hvordan relaterer vi os til dem, og hvordan relaterer de sig til hinanden? Hvad – og hvem – giver tingene betydning og værdi? Hvad er en ting?
I dit bidrag må du tænke TING lige så abstrakt eller konkret, som du vil. Vi efterspørger artikelbidrag (14.000-18.000 anslag som Word-fil), essays, oversættelser, kunstneriske og litterære bidrag eller andre eksperimenterende former.
KULTURO opfordrer alle uanset baggrund til at indsende bidrag.
Send dit bidrag senest d. 05.02.2023 til post@kulturo.dk.