KUNST OG ØKONOMI – et samarbejde
Det tidsskrift du netop nu har i hånden, er den ene del af et udgivelsesprojekt skabt af det svenske tidsskrift Ordkonst og det danske tidsskrift KULTURO. Samarbejdet, der har fået navnet”Vekslinger/Växlingar”, startede med, at en gruppe redaktører fra Ordkonst rakte ud til KULTURO for at undersøge muligheden for et fælles projekt. De fik et positivt svar og den første udveksling var allerede smedet på tværs af redaktioner og på tværs af Øresund.
Senere blev denne udveksling til en veksling. Samarbejdet kunnenemlig generere penge. For fondsmidler findes på tværs, når noget bliver forsøgt trukket sammen – f.eks. kulturer og sprog.Ved at lave den bevægelse, at trække de to tidsskrifter tættere på hinanden, var det muligt at udforske en ny måde at drive redaktion på, at lære fra hinanden og hvad tidsskriftet kan som format. Men måske vigtigst af alt gjorde samarbejdet det muligt at gøre noget, som længe blot har været en drøm: at betale skribenter og kunstnere for de bidrag, som tidsskrifterne indeholder.
Både Ordkonsts og KULTUROs redaktioner arbejder frivilligt: gratis.Og normalt – i alle de år, hvor tidsskrifterne er udkommet på egen hånd – arbejder bidragsyderne også uden at få løn. Vi plejer at tale om, at vi betaler hinanden med vores gensidige arbejde. Skribenterne og kunstnerne der sender deres digte, artikler, fotos,noveller og alt derimellem til os, får vores redaktionsarbejde til gengæld: feedback, opsætning, tryk. Men det føles hult. For der er ingen af os, der i virkeligheden tror på, at man kan betale for brød med eksponering.
Samtidig er der en hårdnakket myte, der florerer: At man ikke kan være skabende uden også at være lidende. Det er en myte, der kommer ud af den virkelighed, som blev beskrevet oven for, en virkelighed, hvor kunstneren eller skribenten er tvunget til at nøjesmed eksponeringen. Men vi bliver nødt til at finde frem til en for-tælling, hvor kunsten kan komme fra et mere trygt sted. Måske er det ikke ligefrem velbehagelighed, der er fundamentet for god, kritisk kunst, men der må være et sikkert sted at stå og arbejde fra, hvor man i det mindste bliver betalt for sine værker.
Vi kan ikke skrive den historie om selv. Ikke inden for samarbejdetmellem Ordkonst og KULTURO alene, og ikke med det beskedne honorar vi i anledningen af ”Vekslinger/Växlingar” kan betale for hvert enkelt bidrag. Og på redaktionerne arbejder vi stadig gratis –ikke fordi det altid er nemt og ikke fordi det kan gøres med venstrehånd ved siden af studier og lønnede jobs, men fordi vi insisterer på at åbne tidsskriftets rum, hvor kunst, litteratur og politik kan støde ind i hinanden og brydes i nye konstellationer.
Når den østrigske museolog, Nora Sternfeld, kalder på et radikalt,demokratiseret museum, er et af midlerne ”involveret kuratering”,hvor dem, der sætter udstillinger i scene, er dybt investerede i den sociale aktivitet, som kunsten er. Redaktionerne Ordkonst ogKULTURO er i den grad involverede i disse to tidsskrifter om kunst,kultur og økonomi og det fællesskab, der står bag det. Redaktionerne har valgt at rykke tættere på hinanden for at udvide rummet for at betale for kunsten. Vi håber, at andre fonde vil følge i hælene påNordisk Kulturfond, som gavmildt har doneret til honorarer, samt Svensk-danska Kulturfonden, som har bidraget til tryk i anledning af dette samarbejde. Begge fonde har desuden bidraget til en øget spredning af udgivelserne, fordi vi har haft mulighed for at trykke et større oplag end i vores normale produktion, som er støttet af Statens Kunstfond på KULTUROs side og Folkeuniversitet og Lunds Akademiske Forening på Ordkonsts side. Desuden har de ekstra fondsmidler og vores generøse samarbejdspartnere hos Nordatlantens Brygge i København givet os mulighed for at bringe tidsskrifternes samling af forskellige sprog, kunstarter og perspektiver på temaet ”Vekslinger/Växlingar” live ved release arrangementet d. 14. november 2021.
Men pengene er ikke gratis. Forehavendet med at søge og forvaltefondsmidlerne har krævet en mod præstation fra de to redaktioner– muligheden for at give bidragsyderne løn kræver altså ulønnetarbejdstid i udbytte. I små Zoom-rum sad vi længe og formulerede projektansøgninger og budgetter, drømte om cifre. Da cifrene siden blev en realitet, opstod redaktionelle spørgsmål, som ingen af redaktionsmedlemmerne havde været stillet over for før: Hvor mange bidrag kan vi tage ind, uden at honoraret bliver for småt for det enkelte bidrag? Hvem skal opbevare pengene, og hvem skal udbetale dem?
Omverdenen begyndte på den måde at gribe direkte ind i tidsskrifterne, også rent juridisk, for der er forskellige regler for udbetaling af honorarer i Sverige og Danmark, der er udgifter for at overføre penge mellem konti i forskellige lande og vores møntfod har ikke samme værdi. Én dansk krone modsvarer 1,37 svenske kronor og vekslingen af valuta er derfor blevet en central del af de tværredaktionelle økonomiske beslutninger. Projektet er fælles, men værdien der blev tildelt af fondsmidlerne må veksles frem og tilbage over Øresund.
Vekslinger er en integreret del af kunst- og kulturbranchen,både når det kommer til det potentiale kunsten har til at udfordresystemer og skabe nye relationer, men også i den mere prosaiske ende af spektret, hvor det handler om kolde kontanter og hvilke mure og muligheder, de skaber. Med ”Vekslinger/Växlinger” er det KULTURO og Ordkonsts ambition at tage begge dele af spektret op på samme tid: med tidsskrifterne stiller vi både spørgsmål og udbetaler løn.
Lova Rudin, redaktør, Ordkonst
Amanda Grimsbo Roswall, redaktør, KULTURO