Tema: Industri
I den digitale industrialiserings tidsalder er det på tide med et kritisk, historisk og kulturelt blik på, hvad industrien har været, er i dag og er ved at blive til. I KULTURO #42 ønsker vi at stille skarpt på de mange udeståender, industrien har med kulturen.
Industrien har leveret det moderne arbejdslivs mest arketypiske rum og institution i fabrikken, der aktuelt afvikles i Europa og kollapser i Bangladesh; historisk kan vi skimte fabrikkens konturer som materiel baggrund for Karl Marx’ teoriudvikling, og i 1895 satte fabrikken i Lumière-brødrenes Sortie de l’usine Lumière de Lyon scenen for den første film nogensinde.
Industrierne er i dag trængt ud hinsides fabrikshallerne og kommer til syne i sektorialiseret form – som våbenindustri, medicinalindustri, fødevareindustri, kulturindistri, asylindustri, ja, alt bliver før eller siden til industri. Den traditionelle produktion outsources og rammes af deindustrialisering, og arbejdet er flyttet ind i kontorer og mødelokaler, hvor erhvervslivet og vidensarbejderne indretter sig efter LEAN-principper udviklet på 1960’ernes Toyota-fabrikker og diskuterer, om deres pensionsordninger fortsat skal være bundet til fossil kapital.
Med finansmarkederne og internettet som sine tyngdepunkter er den såkaldte industri 4.0 skudt frem som en ny, cyberkapitalistisk horisont for produktion, infrastruktur og vidensdeling, og samtidig er oversøiske handelsaftaler som TTIP og CETA, der forhandles bag lukkede døre, på vej til at ændre spillereglerne for både lokale arbejdsforhold og den globale industrieksport.
Hvordan tilpasses forestillingskomplekser som klassekamp og maskinstorm i tider præget af postfordisme og prekarisering? I hvilken grad kan industriens rum afdækkes fra vidensarbejdernes prekære position i det åbne kontorlandskab, og hvilke andre perspektiver må vi føje til billedet for, at det det bliver retvisende? Er vores forhold til den historiske industri præget af en falsk tilbagelængsel til tiden i fabrikshallen, eller har industrinostalgiske strømninger som steampunk og krimiernes industrispionage noget mere at sige os?
Kulturelt er spørgsmålet ikke alene ét om den industrielle produktionsmådes historiske forvandling, men drejer sig især om, hvordan industrien betinger menneskets mulige livsformer, og i hvilke symboler og kulturelle former dette viser sig.
I spændet mellem repræsentation og kritik besidder kunsten, litteraturen, filmen, fotografiet og de øvrige kulturformer ligesom både den akademiske og journalistiske kulturkritik en række oplagte potentialer, som vi i KULTURO gerne vil have i tale.
Send bidrag senest 1. september 2016 til post@kulturo.dk
Artikelbidrag
Omfang: 14.000-18.000 tegn
Hvis du blot har en artikelidé, men ikke er sikker på, om det passer til KULTURO, vil vi gerne opfordre til at sende os en idébeskrivelse snarest muligt for at få muligheden for den bedst tænkelige redaktionelle vejledning.
Litteraturbidrag
Vi modtager gerne både nye litterære bidrag, samt litteratur i oversættelse. Vi har ingen krav for omfang, men vi modtager kun færdige tekster.
Kunstbidrag
Visuelle bidrag samt bidrag, der forsøger at udfordre rammerne til, hvad der kan trykkes i et tidsskrift er velkomne. Vedsend værkbeskrivelse med årstal, materialer o.lign.
