Fortællingen om piraten er en fortælling om samfundets love og om de forestillinger, der giver orden til den verden, vi bebor.
Piraten forekommer at være indskrevet i et juridisk og socialt ingenmandsland uden for loven. Piraten hører til på havets åbne, lovløse farvand, der på én gang er indbegrebet af en romantisk frihedstanke, men samtidig udgør et overgreb på samfundets selvforståelse. Enhver konfrontation med piratens praksis blotlægger samfundets grundlæggende spilleregler.
Piraten udgør imidlertid kun denne strukturelle funktion i kraft af sin eksistens som menneske af kød og blod. Denne figur antager adskillige former fra sørøveren til piratkopisten – fra piraterne ved Afrikas Horn til Pirate Bay og WikiLeaks. Fælles for dem alle synes at være udøvelsen af en særlig praksis, der intervenerer i verdens orden. KULTURO stiller i dette nummer skarpt på dette spektrum af piratpraksisser, der spænder fra somaliske til digitale pirater såvel som fra kunstneriske til politisk aktivistiske strategier.
Artiklerne i dette nummer diskuterer pirateri fra vidt forskellige perspektiver, men de samler sig alle omkring en diskussion af en praksis lokaliseret et sted mellem allemandseje og ingenmandseje. Der er således tale om en praksis, der udfordrer forestillingerne om, hvad der tilhører hvem, og hvem der må gøre hvad. Piraten udfordrer og nedbryder fore-stillinger om ophavsret og identitet. Piraten iscenesætter og intervenerer direkte i de rammer, der konstituerer hverdagen og forsøger at skitsere konturerne af en tilstand hinsides ejendomsretten.
Denne tråd tages op af Mikkel Thorup i en diskussion af fællestrækkene mellem nettet og havet. Både nettet og havet karakteriseres ved at være ejerløse, hvilket skaber et underorganiseret frirum for piraternes eksistens. Mens de aktuelle piratificeringer forstår sig selv som systemkritiske og antikapitalistiske, er spørgsmålet imidlertid, om denne praksis ikke snarere er blevet magtens strukturerende princip. Piraterne har således ikke monopol på en særlig praksis. Der sker derimod det, at magtens enheder selv bryder sin territoriale og materielle forankring.
Mia Rendix undersøger webpiraternes ideologiske rolle som vor tids oplysningspionerer. Med et mål om lige adgang og rettigheder til viden, dannelse og kulturarv revitaliseres det gamle Bildungsideal. På piraternes nye net-slagmark handler kampen ikke om materielle goder, derimod drejer det sig udelukkende om adgang, tilgængelighed og rettigheder. Webpiratologien er en radikal demokratisk vision i den forstand, at den gennem nedbrydning af hierarki og distributionsstruktur søger en absolut grænseløs lighed. Det 21. århundredes politiske fronter er således trukket op i striden mellem copyrightlove og oplysningsidealer.
Pirateri har imidlertid en længere historie bag sig. Denne udfolder Thomas Heebøll-Holm som en undersøgelse af pirateriets relation til historiens skiftende politiske strukturer. Mens stærkt centralistiske regimer som Romerriget udskiller og fordømmer piraten, afføder politisk polariserede epoker som Middelalderen et anderledes nuanceret billede af selvsamme pirat. Piratdiskursen viser sig at være direkte knyttet til samtidens politiske hegemoni. Piraten træder tydeligere frem som samfunds-aktør som følge af den hegemoniske magts fordømmelse, men trives desto bedre i skjult-heden i et historisk lov- og magtvakuum. Det indebærer imidlertid, at pirateriet som sådan ikke eksisterer her, idet der ingen lov- eller magtinstans er til autoritativt at definere piraten.
Som kunstnerisk strategi tilbyder piratpraksisser derfor (måske) også en mulighed for at udfordre herskende tanke- og handlemønstre. I artiklen ‘Om inspiration og Øvelser og rituelle tekster’ fortæller Lars Skinnebach om sin inspiration til udarbejdelsen af et nyt virkningsorienteret kunstsyn. Via Goodiepals samarbejde med kunstnergruppen SYGNOK og den grønlandske rituelle digttradition fremfortolker Skinnebach en form for hacker-strategi, der baserer sig på generøsitet samt en rituel omfordeling af hverdagen, og som aktivt og direkte kan gribe ind i den akutte situation, klimaet befinder sig i.
Et tilsvarende problemfelt undersøger Gry Worre Hallberg i sin reportage-diskussion af byrummets potentiale gennem performative konstellationers intervention. Det er således Hallbergs pointe, at en teatral ramme kan fremdrage et frigørende potentiale, hvor det performative og teatrale understreger byens latente muligheder for destruktionen af individets fiktive repræsentationer. Med forskydningen af det performative fra teatret til byrummet i kobling med piratfesternes spontane brug af konstituerede rammer betegner Hallbergs begreb ’pirat-performance’ den frisættelse, der muliggøres, når byen og hverdagen udfordres af en symbiose af spontanitet og performativitet.
I litterær essayistisk form udforsker Rasmus Nikolajsen læse-skrive-handlingens præmisser. Det tematiske undersøgelsesfelt er renhedens umulighed. Den rejsende er kulturel smittebærer, lige som den skrivende er smittet af læsningens spor. Jagten på det isolerede, det rene og uberørte, opløses i selvsamme stræben. Originalitetens illusion afsløres og afløses af en del-og-stjæl-ideologi, en art samplingstrategi, affødt af erkendelsen af læsningens indlejring i forfatterens skriven.
Populærkulturens skikkelser fortæller også den mytologiske historie om samfundets regler. Piratfiguren finder sin landlige fætter i den lige så ikoniske Western-outlaw. Det vilde vesten udgør ifølge Niklas Freisleben Lund præriepiratens lovløse verdenshav. På samme vis som piraten udfordrer outlaw-helten de idealer, der gemmer sig dybt i de vestlige politiske forestillinger om lov og orden. Selvom outlawen nyder en vis sympati i sin kamp mod uretfærdige love, er han ikke velkommen i samfundets etablerede institutioner – til slut må han altid ride mod solnedgangen i ensomhed.
Spørgsmålet om piraten trækker mange tråde til den avantgardistiske traditions politiske og æstetiske praksis. Thomas Hvid Kromann undersøger hvordan grupperingen Situationistisk Internationale må forstås som forgænger for den senere æstetiske og kulturelle piratpraksis. Via et historisk og teoretisk blik og gennem specifikke eksempler på situationisternes arbejde påviser Kromann, hvorledes situatio-nisternes revolutionære tanker og forsøg ikke blot var en forløber for nutidens kunstneriske og politiske pirateri, men allerede i sin samtid radikalt udfordrede samfundets rets-politiske og kulturelle strukturer og normer.
Markus Bernauer giver gennem litteratur- og filmhistoriske eksempler et overblik over piratfigurens historiske udviklinger og sporer de nutidige populærkultur-piraters forfædre.Som følge af sin marginaliserede position i opposition til samfundet og i konflikt med loven indtager piraten ikke den position i den romantiske litteratur, som man ellers kunne forvente. Det viser sig derimod, at figuren snarere har sin forankring i en fjern og førmoderne fortid.
KULTURO bringer i dette nummer også nye digte af Lars Skinnebach og nye tekster af Amalie Smith. Samtidig medvirker Superflex, Ubermorgen.com og 0100101110101101.ORG med kunstbidrag, der alle arbejder med og tematiserer piratpraksis.
Mødet med piratens praksis hinsides loven fordrer diskussionen om samfundets grundregler, juridiske såvel som moralske. Måske beror fascinationen af piraten netop på denne funktion. Piraten synes under alle omstændigheder at være aktuel som aldrig før – både på godt og ondt. Derfor har KULTURO i udgivelse #33 sat sig for at skitsere en moderne piratologi.
God fornøjelse!