KULTURO header image 1

CALL FOR PAPERS #47

Tema: søvn

Jeg faldt i søvn igen, og vågnede kun nogle korte øjeblikke af og til, lige nok til at høre træværket give sig, til at åbne øjnene og stirre ud i det kalejdoskopiske mørke og, takket være et kort glimt af bevidsthed, nyde den dybe søvn som møblerne, værelset, alt det, som jeg kun var en lille del af, var hensunket i, og hvis følelsesløse tilstand jeg hurtigt igen vendte tilbage til.

– Marcel Proust Swanns verden

Vi er omgivet af søvn. Den fylder godt en tredjedel af menneskets liv, men er alligevel underligt fraværende, som et ikke-nærvær, der afgrænser den vågnes sansning og bevidsthed. Søvn er defineret som en tilbagevendende tilstand, hvor musklerne afslappes, åndedrættet sænkes, og bevidstheden bliver inaktiv. Men søvn er mere end det. På én gang konkret og metaforisk, universel og subjektiv, nødvendig og intim. Søvn findes alle vegne, både i videnskaben, i sproget og i kunsten. Den ses som et fysisk aftryk på kroppen, et psykisk aftryk på humøret og i selve måden, hvorpå vi har indrettet os i samfundet. Søvn er andet og mere end drømme, et kulturelt fænomen i sin egen ret.

I de seneste år er vi blevet stadigt mere opmærksomme på vores søvn. Overalt vrimler det med råd og bekymringer: Får jeg sovet nok, dybt nok, tilstrækkeligt uforstyrret af partnerens snorken, af barnets gråd, af stress og nervøsitet? Sengen og soveværelset som det intime og private sted forbindes til samfundets virtuelle selvrefleksion: Nyhedsstrømme trænger ind gennem smartphonen og oplyser halvmørket, eksperternes råd fører til tungere gardiner, kunstig solnedgang at falde i søvn til, kunstigt dagslys at vågne op til. Apps forsøger at fortælle os, hvornår vi skal gå i seng, og hvornår vi bør stå op.

Med KULTURO #47 Søvn ønsker vi at undersøge, hvad der sker, når man sover, når man betragter den sovende, når man taler om søvn, bekymrer sig om den, når man er vågen, burde sove eller ikke kan sove. Har søvnen en særlig rytme, fra den lullende vuggevise til det skingre vækkeur, en særlig tone, stemning, form, det udflydende, grænseopløsende, et fysisk udtryk, som et aftryk på den søvnige, den sovende eller den netop vågne krop? De glippende øjne, det nikkende hoved, det gabende, ophævede ansigt, morgenhåret, kroppen, der strækker sig, gnider sig i øjnene. Hvordan tager de rum sig ud, hvor søvnen, opvågnen og søvnløsheden udfolder sig?

Send dit artikelbidrag (14.000-18.000 anslag, som Word-fil) eller dit kunstneriske eller litterære bidrag senest 1. marts 2019 til post@kulturo.dk. Vi modtager også oversættelser samt mere essayistiske og eksperimenterende former.

KULTURO – tidsskrift for litteratur, kunst og politik er et akademisk, temabåret tidsskrift, der udgives to gange årligt. KULTURO undersøger krydsfeltet mellem kunst, kultur og politik som et særskilt forskningsfelt.

CALL FOR PAPERS KULTURO #46

Tema: Sart

It would seem that without being able to think about vulnerability, we cannot think about resistance.

Judith Butler

Med den kollektive udgivelse i 2016 af Vulnerability in Resistance peger en række prominente kulturforskere, deriblandt Judith Butler, på et politisk potentiale i sårbarheden, idet de genfortolker det sårbare ikke som en passiv position, men som en særlig form for agens. Mens sårbarhed betegner en abstrakt tilstand, er sart et modsvarende sanseligt eller taktilt begreb for den udsatte position. Måske er det sarte – hvis vi lader os inspirere af affekt-teoretikeren Sianne Ngais tænkning – ligefrem en æstetisk kategori, der kan siges at indfange den måde, sårbarheden erfares og udfolder sig.

Sart er huden, hvor mennesket møder sine omgivelser; den registrerer sansninger, bliver irriteret, tør eller prikker; man rødmer, begynder at klø, får eksem; den er overflade for kommunikation, omsorg og hærdning. I sartheden bringes subjektet i kontakt med omverdenen og subjekter i kontakt med hinanden, idet individets fysiske og psykiske grænser er på spil. Sart er det, der reagerer kraftigt på påvirkning, og kan således bruges om den svage, der ikke er modstandsdygtig, men indebærer måske også en særlig sensitivitet, som kan forfines til skaberkraft – en nytænkning af den traditionelle forestilling om kunstnerisk følsomhed.

Fordi det er vores oplevelse, at der for tiden bliver tænkt væsentlige tanker, skrevet inspireret litteratur og skabt udtryksfuld kunst i sarthedens register, vil vi samle en række bidrag til udforskning af de muligheder, som det sarte indebærer. Vi opfordrer dig altså til at hjælpe med at undersøge det bløde frem for det hårde, det forsigtige frem for det selvsikre, det sløve frem for det hurtige, det eftergivende frem for det standhaftige – og indsende artikler eller værker, der tematiserer eller bringer det sarte i spil.

Send dit artikelbidrag (14.000-18.000 anslag, som Word-fil) eller dit kunstneriske eller litterære bidrag senest 30. august 2018 til post@kulturo.dk.

Hvis du blot har en ide til et bidrag, men ikke er sikker på, om det passer til KULTURO, vil vi gerne opfordre dig til at sende os en idebeskrivelse snarest muligt, så vi kan yde den bedste redaktionelle vejledning – og senest den 8. august.

Vi forventer, at bladet udkommer i oktober 2018. Vi glæder os til at høre fra dig!

Se skribentguidelines her

Litteraturbidrag
Vi modtager gerne både nye litterære bidrag, samt litteratur i oversættelse. Vi har ingen krav for omfang, men vi modtager kun færdige tekster.

Kunstbidrag
Visuelle bidrag samt bidrag, der forsøger at udfordre rammerne til, hvad der kan trykkes i et tidsskrift er velkomne. Vedsend værkbeskrivelse med årstal, materialer o.lign.

CALL FOR PAPERS KULTURO #45

Tema: Vild
Vild! Ordet bruges ofte om modsætningen til det rationelle, hverdagslige og civi- liserede. I næste udgivelse af KULTURO ønsker vi at slippe vildskaben løs og stille skarpt på dens mange ansigter.

Om det vilde er en positiv eller negativ kraft, er en diskussion, der har skabt dybe kløfter inden for loso en. For Immanuel Kant var menneskets medfødte vildskab, noget der skulle tæmmes gennem opdragelse og disciplinering. En anden, mere positiv, tilgang til det vilde nder vi i Friedrich Nietzsches livs loso , som priser dyrkelsen af ekstasen og det dionysiske.

1900-tallets avantgardekunst forsøgte gennem nye vilde og grænseoverskridende metoder at bryde med det borgerlige syn på mennesket og kunsten, som det også var tilfældet hos 1980’ernes kunstbevægelse “De unge vilde”. Er kunsten stadig et sted for en hårdhændet indsats mod den bestående orden, hvor vildskab kan vække forargelse og debat, eller er enhver form for oprør for længst blevet tæmmet gennem kunstinstitutionernes blåstempling? Er det overhovedet muligt at skabe vild og trodsig kunst i dag uden at forfalde til sensationalistiske PR-stunts?

Også inden for det politiske felt ser vi en enorm interesse for det vilde, i særde- leshed det vilde pre-civilisatoriske menneske. Forskellige forestillinger om hvordan dette menneske opfør te sig i den såkaldte “natur tilstand” k således afgørende betydning for den politiske tænkning hos store samfundstænkere som Thomas Hobbes, John Locke og Jean-Jacques Rousseau. Men også den dag i dag bliver det vilde urmenneske brugt som et led i den politiske argumentation, når f.eks. et fjernt jægersamfund bringes ind i nutidige diskussioner om kønsroller. Er disse spekulationer om menneskets vilde natur et uomgængeligt udgangspunkt for den politiske tænkning, eller er de blot et snedigt greb, der iklæder den nuværende politiske virkelighed et falsk slør af evig naturlighed.

Op gennem historien har mennesker, der er blevet betragtet som vilde været jaget og undertrykt. Samtidig har vi også op gennem historien set utallige eksempler på at man har dyrket vildskaben som en positiv og skabende kraft; en fascination af det vilde som måske afspejler en længsel efter autenticitet, samt en dybtliggende frygt for, at en basal menneskelighed går tabt i vores kontrollerede og civiliserede levevis.

Med temaet VILD ønsker vi at undersøge vildskabens mange udtryk. Den udstødte “vilde”. Den rebelske vildskab.Vildskab som menneskeligt grundvilkår.Vildskab som civilisationens spejlbillede.

Vi glæder os til at modtage dit abstract senest d. 5. januar 2018. Deadline for færdige artikler (14.000-18.000 anslag), samt skønlitterære og kunstneriske bidrag er d. 1. marts. Send til post@kulturo.dk.
Bladet forventes at udkomme i april 2018.

Se skribentguidelines her

Litteraturbidrag

Vi modtager gerne både nye litterære bidrag, samt litteratur i oversættelse. Vi har ingen krav for omfang, men vi modtager kun færdige tekster.

Kunstbidrag
Visuelle bidrag samt bidrag, der forsøger at udfordre rammerne til, hvad der kan trykkes i et tidsskrift er velkomne. Vedsend værkbeskrivelse med årstal, materialer o.lign.

CallForPapers#45-2

Release på #44 Åbninger

Kære alle der kom og fejrede udgivelsen af ‘Kulturo #44: Åbninger’ på Fovl med os. På redaktionens vegne: Af hjertet TAK for at gøre det til en herlig aften i jeres selskab. En særlig tak til Jon Auring Grimm og Martin Zerlang for føde til tanken og smil på læben. Og ikke mindst til DJ Master of Arts for lækker musik til aftenens portvinsskål og hyggesnak.

fovl kulturo release 1  kulturo release 2

CALL FOR PAPERS KULTURO #44

Tema: Åbninger

Livet starter med en åbning og slutter, ifølge nogle, ligeledes med en åbning. KULTURO #44 har temaet Åbninger, og feltet er, ja, åbent. Hvad åbner kunsten for os og i os? Hvad sker der, når vi åbner os for hinanden? Måske har vi intet at skjule, intet at åbne op.

Lever vi i et åbent samfund? Demagoger og populister forsøger at bygge mure og sætte grænser, mens andre insisterer på at værne om en mere åben verden. Samtidig er den løbende debat om ytringsfriheden et eksempel på, hvordan åbenhed kan patenteres og udnyttes som tilstræbt politisk redskab.

Når barrierer og grænser af enhver art falder bort, hvad blotter sig da for os? Er det ade/åbne landskab med udsigt til horisonterne overhovedet at foretrække? Spektakulære begivenheder kan skabe momentum for brud med det eksisterende og en åbning til noget nyt. Men det ukendte er en svigefuld størrelse. Forhåbningen om den frelsende åbning kan ende i skuffelse, mismod og bitterhed.
I lukkethed.

Åbningen er således ikke kun en håbefuld størrelse. Men samtidig er forudsætningen for det åbne, den håbefulde sprække, mørket og det lukkede. Først i det mørkeste mørke lægger vi mærke til de sprækker, hvorigennem lyset kan skinne ind, som Leonard Cohen sang.
Havde det mørke og lukkede ikke været der, havde vi næppe talt om åbninger. Bevidstheden om det lukkede mørke kan bane vejen for nye mulighedsrum.

Er det åbne tomt, frit, nøgent, tvetydigt eller bare uforståeligt? 
Tingene åbner sig i et brud – de krakelerer, brister, blomstrer. I det næste KULTURO-nummer ønsker vi at sætte fokus på åbninger i kunsten og litteraturen samt at afsøge åbninger for politisk handlen og kulturelt forandringspotentiale.

Send dit artikelbidrag (14.000-18.000 anslag) eller dit kunstneriske eller litterære bidrag senest 1. september 2017 til post@kulturo.dk

Hvis du blot har en artikelidé, men ikke er sikker på, om det passer til KULTURO, vil vi opfordre til at sende os en idébeskrivelse snarest muligt for at få muligheden for den bedst tænkelige redaktionelle vejledning.
Vi forventer, at Åbninger udkommer i oktober 2017.

Litteraturbidrag

Vi modtager gerne både nye litterære bidrag, samt litteratur i oversættelse. Vi har ingen krav for omfang, men vi modtager kun færdige tekster.

Kunstbidrag
Visuelle bidrag samt bidrag, der forsøger at udfordre rammerne til, hvad der kan trykkes i et tidsskrift er velkomne. Vedsend værkbeskrivelse med årstal, materialer o.lign.

CallForPapers#44(1)

RELEASE KULTURO #43 FRYGT

Vi glæder os til at slippe KULTURO #43 Frygt afsted! Det sker torsdag den 27/4 kl. 19-22 i LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 KBH N. Bladet koster 50 kr og kan købes kontant eller via mobilepay. Det vil desuden være muligt at købe ældre numre af KULTURO til en fordelagtig pris. Læs mere på vores facebookbegivenhed.
Der er fri entre og folkekøkken til 40 kr.

Vi er stolte af at kunne præsentere:
Oplæsning ved forfatter Ursula Scavenius
Performance ved kunstner Stense Andrea Lind-Valdan

Plakat 43 frygt2(1)

Foto: Allan Kristiansen

KULTURO #43 Frygt indeholder artikler af Isak Winkel Holm, Jens Tang Kristensen, Line Henriksen, Mikkel Thorup og Jesper Pagh. Derudover rummer bladet kunst fra Allan Kristiansen, Mark Maler, Stense Andrea Lind-Valdan og Zven Balslev samt litteratur af Ursula Scavenius, Unica Zürn og Jiang Yitan.

KULTURO SØGER NYE REDAKTØRER

Tidsskriftet KULTURO har i 23 år opereret i det tværæstetiske felt. Bladet er non-profit og udgives af redaktionen selv uafhængigt af institutioner. Hvert nummer belyser gennem artikler, interviews og kunstneriske og skønlitterære bidrag et tema ud fra forskellige samfundsmæssige, politiske og æstetiske vinkler. KULTURO udkommer halvårligt og kan købes hos udvalgte boghandlere og museer.

Vi søger redaktionsmedlemmer med mod på at afsøge forbindelsen mellem samfund, politik, kunst, litteratur og kultur. Vi forestiller os, at du er studerende med faglig viden eller kvalificeret interesse inden for vores genstandsfelt og har lyst til at bruge dine evner til at udfordre KULTUROs indhold og læsere.

I KULTURO har vi en flad struktur, hvor alles bidrag er værdsat, og der er herved rig mulighed for at præge magasinets fremtidige format ud fra dine egne faglige interesser. Du vil indgå i en redaktion med cirka seks andre medlemmer og du vil få medansvar for hele processen fra idéudvikling til færdigt tidsskrift, samt diverse administrative opgaver. En stor del af arbejdet består i at redigere artiklerne i samarbejde med skribenterne og arbejdet er herved en fantastisk mulighed for at tilegne dig og udvikle evner indenfor dette. Desuden sætter vi stor pris på erfaring med fundraising, økonomi, sociale medier og InDesign eller lignende programmer, men dette er ingen nødvendighed.

Redaktionen er baseret i København, så det er en forudsætning at du bor i nærheden. Vi mødes cirka én gang om ugen til redaktionsmøde. Derudover skal der sættes et par timer af til opgaver i løbet af ugen – og lidt flere hen mod release. Vi regner med, at du vil være med i redaktionen i cirka 2 år og det er vigtigt for os, at du har tid til at være en del af hele processen.

Arbejdet er ulønnet.

Er du interesseret, så send en ansøgning til post@kulturo.dk. Du er velkommen til at inkludere idéer og temaforslag til tidsskriftet i ansøgningen. Ansøgningsfrist er mandag d. 10. april 2017.

Samtaler afholdes i uge 16. Som ny redaktør vil du blive tilbudt at deltage i redaktionsarbejdet umiddelbart efter.

Nye redaktører 9_3_16

CALL FOR PAPERS KULTURO #43

Tema: Frygt

Til forskel fra angst er frygt i udgangspunktet en rationel følelse. Den er en naturlig og instinktiv reaktion på en reel trussel. Alligevel findes mange eksempler på, at den instinktive frygt kan manipuleres. Da Lumière-brødrene i 1895 for første gang på film lod et tog køre ind mod publikum, skreg de og dukkede sig af frygt for, at toget ville bryde gennem lærredet og i 1938 udbrød panik, da Orson Welles’ radiospil The War of the Worlds af de amerikanske lyttere blev opfattet som en virkelig nyhedsudsendelse.

I dag struktureres politik i stigende grad af følelser, og dette gælder i særdeleshed frygt. Frygten anvendes på tværs af det politiske spektrum; den populistiske højrefløj alarmerer om, at flygtninge og muslimer vil underminere de vestlige samfund og svarer med krav om stærkere grænser, mens venstrefløjen reagerer på Brexit og Trump med dommedagsscenarier om det europæiske projekts undergang.

En fornyet usikkerhed om fremtiden har med andre ord igen givet plads til en frygt, der er milevidt fra den optimisme, der blev formuleret af for eksempel Francis Fukuyama efter murens fald. Derfor ønsker vi med KULTURO #43 at udforske frygten; fra gyserfilmens frydefulde frygt for den udstødte Anden til den apokalyptiske frygt for den på én gang konkrete og ubegribelige klimakatastrofe.

På den ene side foregår bomberegnen og skoleskyderierne på tryg afstand via medierne, men på den anden opfattes terrortruslen af mange som frygtindgydende konkret. Dermed sløres grænsen mellem rationel og irrationel frygt.

Med temaet FRYGT opfordrer vi til refleksion over frygtens kulturelle funktioner; herunder dens skiftende objekter, udtryk og hvordan, den betinger (politisk) handlen.

Send bidrag senest 20. februar 2017 til post@kulturo.dk

Artikelbidrag
Omfang: 14.000-18.000 tegn

Hvis du blot har en artikelidé, men ikke er sikker på, om det passer til KULTURO, vil vi gerne opfordre til at sende os en idébeskrivelse senest 30. januar for at få muligheden for den bedst tænkelige redaktionelle vejledning.

Litteraturbidrag
Vi modtager gerne både nye litterære bidrag, samt litteratur i oversættelse. Vi har ingen krav for omfang, men vi modtager kun færdige tekster.

Kunstbidrag
Visuelle bidrag samt bidrag, der forsøger at udfordre rammerne til, hvad der kan trykkes i et tidsskrift er velkomne. Vedsend værkbeskrivelse med årstal, materialer o.lign.

kulturo_callforpapers43

Klik på billedet for at downloade PDF

 

Release KULTURO #42 Industri

Vi glæder os rigtig meget til at slippe KULTURO #42 Industri afsted! Det sker TORSDAG DEN 27/10 kl 18-22 på FABRIKKEN for Kunst og Design, Sundholmsvej 46, 2300 KBH S. Bladet koster 50 kr og kan købes kontant eller via mobilepay. Det vil desuden være muligt at købe ældre numre af KULTURO til en fordelagtig pris. Læs mere og fortæl, at du deltager på vores facebookbegivenhed.

Der er fri entre og koncert ved Yen Towers (minimal/industrial techno).

plakat-release-42

Illustration: Sif Itona Westerberg

 

Lyt til Yen Towers:

 

KULTURO #42 Industri indeholder artikler af Nicklas Freisleben Lund, Ulrik Schmidt, Simone Sefland, Niels Dalgaard og Nicklas Weis Damkjær, samt en nyoversat artikel af Franco Berardi “Bifo” med introduktion af Mikkel Bolt. Derudover byder bladet på kunst fra Hito Steyerl, Stephanie Zoche, Sif Itona Westerberg og Tobias Faisst, samt en ny novelle af Jonas Eika Rasmussen.