Download teaseren som pdf her

KULTURO #35 er i trykken og udkommer torsdag den 14. marts. Derfor inviterer vi denne dag til releasefest i Møllegades Boghandel på Nørrebro.
Se facebook event for mere information:
http://www.facebook.com/events/431805146897790/?fref=ts

Vi glæder os til at se jer!

I anledning af Kulturos kommende udgivelse med temaet Død vil Kulturoskribent Runa Johannessen fredag den. 8. marts give et kig ind i grænsedragningernes elastiske politik og fortælle om, hvordan manipulation af grænser i den palæstinensisk-israelske konflikt finder fysisk form.

Modsat kartografiens stramt optegnede linjer er virkelighedens grænser en elastisk størrelse. I den territorielle konflikt mellem Israel og Palæstina er grænserne på landkortet ikke blot en forhandling om, hvor grænsen mellem de to lande skal trækkes op, men også noget, der materialiserer sig rumligt som juridiske og politiske zoner. De er demarkationslinjer, der streges op, skubbes og trækkes i; på den ene siden rent fysisk ved hjælp af arkitektur og infrastruktur – mest iøjnefaldende gennem separationsmuren – og på den anden side gennem politiske og juridiske definitioner af, hvem der befinder sig inden for – og hvem der falder uden for visse rettigheder.

Arrangementet indgår som led i IKK-festivalen og vil finde sted fredag den 8. marts kl. 14-15 på Københavns Universitet (KUA), bygning 21, stueetagen, lokale 19.

Runa Johannessen (1978) er Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, med en baggrund som arkitekt fra Arkitektskolen i København, 2008. Hendes forskning kredser om sammenhængene mellem territoriel konflikt og rumlige konfigurationer i palæstinensisk kontekst med en grundlæggende interesse for, hvordan det politiske kommer til syne gennem arkitektur og planlægning. Hendes kommende udgivelse ‘Nekroarkitektur – Eliminering af livsgrundlag som krigsstrategi’ kan læses i Kulturo #35.

KULTURO #34 er lige på trapperne og udkommer den 27. september 2012. Vi inviterer i den forbindelse til releasefest samme aften. Se facebook event for mere information: KULTURO #34 Release

Tema: Folkelighed

Artikelbidrag (max. 15.000 anslag inkl. mellemrum)
modtages på post@kulturo.dk inden 29. maj 2012.

Den danske folkeligheds ideologiske rødder kan spores tilbage til N.F.S. Grundtvig, der især brugte begrebet som folke-lighed – en demokratisk og anti-autoritær forestilling om folkelig lighed og solidaritet inden for nationalstaten. ’Folkelighed’ benyttes stadig i mange sammenhænge i dag, men synes i stigende grad at udgøre et paradoksalt og skrøbeligt begreb. Eksisterer der stadig en fælles-folkelighed i vores individualiserede og multikulturelle samfund? Og i så fald, hvor og på hvilke præmisser kan man tale om folkelighed?

Folkeligheden knyttes ofte til den universalistiske rettighedstænkning, der i Danmark har udmøntet sig i institutioner som folkeskolen, folkepensionen og folkebiblioteket. Denne rettighedstænkning står i dag over for afgørende omvæltninger med en økonomisk krise, der sætter forestillingen om grundrettigheder til debat. Modsat den institutionaliserede folkelighed, synes de seneste års omfattende folkelige oprør på globalt plan at udtrykke en ny opblomstring af kampe for lighed og rettigheder, der kommer fra folket, og ikke fra staten.

Kunsten synes at have et komplekst forhold til folket, hvor den, især gennem det seneste århundrede, har søgt en balance mellem folkelig appel og kunstnerisk værdi. Avantgarden forsøgte eksempelvis at nedbryde skellet mellem høj- og lavkultur, men formåede sjældent at få folket med sig. Denne balanceakt har affødt mange værdikampe i Danmark bare inden for de seneste år – herunder opgøret med smagsdommeri, oprettelsen af en kulturkanon og begrebet om ´sammenhængskraft´ i samfundet.

Mediernes distributionskanaler bliver i stigende grad indtaget af den almindelige borger. Her er det ikke masserne, men individet, der deltager i reality-programmer og eksponerer sig selv via blogs og Facebook-profiler. Men er denne ’den almene borgers’- synlighed udtryk for en ny folkelighed i fjernsynet og på nettets sociale medier? Hvem sidder tilbage som publikum, når alle står på scenen? Og kan fællesskabet ske på selvrealiseringens præmisser?

Folkelighedsbegrebet virker på den ene side til at være et centralt og aktuelt begreb i mange nationale og globale problemstillinger, imens det på den anden side kan virke som et forældet og sentimentalt begreb med rødder i nationalstatens kamp mod ydre og indre fjender. Kulturo ønsker med dette nummer at søge efter folkeligheden i vor tid. Vi ønsker at afspejle folkeligheden i dens mange facetter og belyse dens flertydighed og udviskede grænser.

Download teaseren som pdf her.
Læs mere om, hvordan du bidrager her.

KULTURO #33 handler om piraten.

Denne figur antager adskillige former fra sørøveren til piratkopisten. Fælles for dem alle synes at være udøvelsen af en særlig praksis, der intervenerer i verdens orden.

KULTURO #33 tager fat på piratens mange ansigter ud fra henholdsvis en politisk, kunstnerisk, historisk, populærkulturel, performativ og avantgardistisk kontekst. Artiklerne i dette nummer diskuterer pirateri fra vidt forskellige perspektiver, men de samler sig alle omkring en diskussion af en praksis lokaliseret et sted mellem allemandseje og ingenmandseje.

Der er således tale om en praksis, der udfordrer forestillingerne om, hvad der tilhører hvem, og hvem der må gøre hvad. Piraten udfordrer og nedbryder forestillinger om ophavsret og identitet. Piraten iscenesætter og intervenerer direkte i de rammer, der konstituerer hverdagen og forsøger at skitsere konturerne af en tilstand hinsides ejendomsretten.

I tråd med dette ønske om at sætte viden fri af en begrænsende ejendomsret og gøre den til allemandseje, har vi i KULTURO valgt at lægge #33: Pirat op som en gratis pdf.

Download PDF.

Køb

Kulturo har eksisteret i 18 år og udgives af redaktionen selv uafhængigt af institutioner. I hvert nummer belyses et tema ud fra forskellige samfundsmæssige, politiske og æstetiske vinkler, gennem artikler, interviews og kunstneriske og skønlitterære bidrag.
Kulturo udkommer halvårligt og kan købes hos udvalgte boghandlere og museer.

Du vil indgå i en redaktion med seks andre medlemmer og vil få medansvar for hele processen fra idéudvikling til færdigt tidsskrift, samt diverse administrative opgaver. Du får dermed rig mulighed for at præge arbejdet og det endelige tidsskrift ud fra dine egne faglige interesser.
En stor del af arbejdet består i at redigere artiklerne i samarbejde med skribenterne. Det er derfor en forudsætning, at du foruden en særlig interesse for moderne kultur og det tværæstetiske felt, har erfaring med sprog og formidling.
Desuden er erfaring med fundraising, økonomi og opsætning i InDesign eller lignende programmer en fordel, men ingen nødvendighed.

Vi forestiller os, at du er studerende, og at du vil være med i redaktionen i ca. to år.

Arbejdet er ulønnet.

Er du interesseret, så send en ansøgning til post@kulturo.dk
Du er velkommen til at inkludere idéer og temaforslag til tidsskriftet i ansøgningen.

Ansøgningsfrist 3. februar 2012

Samtaler afholdes i uge 6. Som ny redaktør vil du blive tilbudt at deltage i redaktionsarbejdet umiddelbart derefter.

Venlig hilsen,
Redaktionen

Fortællingen om piraten er en fortælling om samfundets love og om de forestillinger, der giver orden til den verden, vi bebor. Piraten forekommer at være indskrevet i et juridisk og socialt ingenmandsland uden for loven. Piraten hører til på havets åbne, lovløse farvand, der på én gang er indbegrebet af en romantisk frihedstanke, men samtidig udgør et overgreb på samfundets selvforståelse. Enhver konfrontation med piratens praksis blotlægger samfundets grundlæggende spilleregler.

Læs lederen her

Piraten udgør imidlertid kun denne strukturelle funktion i kraft af sin eksistens som menneske af kød og blod. Denne figur antager adskillige former fra sørøveren til piratkopisten – fra piraterne ved Afrikas Horn til Pirate Bay og WikiLeaks. Fælles for dem alle synes at være udøvelsen af en særlig praksis, der intervenerer i verdens orden. KULTURO stiller i dette nummer skarpt på dette spektrum af piratpraksisser, der spænder fra somaliske til digitale pirater såvel som fra kunstneriske til politisk aktivistiske strategier.

Se indholdsfortegnelse

Det sker med artikler af bl.a. Mikkel Thorup, Thomas Hvid Kromann, Mia Rendix, Thomas Hebøll-Holm, Markus Bernauer, Nicklas Freisleben Lund og Gry Worre Hallberg. Foruden kunstneriske bidrag fra Superflex, 0100101110101101.ORG, Cecilie Skov og Ubermorgen.com, samt nye litterære tekster fra Lars Skinnebach, Amalie Smith og Rasmus Nikolajsen.

Nummeret blev anmeldt af LitteraturNu med vendinger som:
“Trods sit sexede emne er KULTURO #33 ikke letfordøjelig hængekøjelekture, men den stramme komposition gør alligevel at indholdet ikke kun vil virke for bebrillede tilbedere af fremmedordbogen. Generelt navigerer tidsskriftet altså fint på formidlingens lunefulde hav, og når man træder i land igen, er man ikke bare blevet en del klogere på emnet, man har også været godt underholdt undervejs.”
Læs hele anmeldelsen her.

Køb bladet her