Det politisk radikale er mere end nogensinde før blevet genstand for fordømmelse. Ideologiske forestillinger om en alternativ samfundsorden er erstattet af nydelige politikeres hensyntagen til nydelige vælgere. Begrebet om det radikale er blevet politisk tabu, men i de æstetiske og kulturelle praksisser er billedet et andet.

Det er blevet forbudt at være kedelig. Et forbud, der afføder en stærk trang til at understrege en særegen individualitet gennem formbevidste udtryk. Retro-æstetikker som f.eks. punk og rockabilly optræder nu som politisk tomme og uskadelige forsøg på - i individualitetens navn - at tage en radikalitet på sig. Det radikale gøres altså her kedeligt og konformt i et forfængeligt forsøg på at skille sig ud fra mængden. Radikaliteten i dag indeholder derfor et paradoks: Den politiske radikalitet marginaliseres, mens vi oplever et tiltagende forbrug og kommerciel dyrkelse af radikale symboler i et bredt kulturelt perspektiv.

Det radikale og det kedelige kan umiddelbart virke som hinandens modsætninger. Radikaliteten (symbolsk eller ej) associeres nemlig i første omgang med et opgør med og en fornægtelse af det kedelige. Det radikale kan imidlertid i sig selv indeholde en træghed – en ganske kedelig og uspektakulær proces. Endeløse opremsninger, lister og arkiver præger adskillige avantgardistiske praksisser. I disse kunstneriske praksisser spiller den langsommelige, insisterende og minutiøse proces derfor en central rolle i vores forståelse af det kunstneriske arbejde og af de værker, det afføder. Det kedelige og hverdagslige bliver i mange tilfælde objektet for den radikale kunsts undersøgelser, mens brugen af radikaliteten som æstetisk virkemiddel eller symbolsk gestus bliver død-kedelig kunst.

Kulturo vil med #31 RADIKALT, KEDELIGT undersøge, hvad radikalitet vil sige i kunsten og kulturen i dag. Er radikaliteten blevet ordinær og kedelig? Hvilke kunstneriske genrer og metoder kan siges at være radikale? Hvor står de radikale tænkere, og hvad vil det sige at tænke radikalt i et samfund præget af umiddelbar politisk homogenitet? Hvad er forholdet mellem den kedelige, minutiøse og insisterende kunstneriske praksis og radikaliteten, og hvordan bliver det kedelige udtryk for radikalitet?

Læs mere om, hvordan du bidrager under NÆSTE NUMMER

Kulturo no. 30
00′erne: Jeget til forhandling

I 00’erne gjorde det fiktionaliserede, biografiske jeg sig gældende i litteraturen, på scenen, på lærredet og i politiske diskussioner. Kulturo har givet bolden op til fortolkning af 00’ernes jegforhandlinger.

TEMA: Sociale fantasier
Udgivelse: 22. oktober 2009 

Med en samling artikler om blandt andet arkitektgruppen Archigram, katastrofen som social imagination, Slavoj Žižeks utopibegreb samt et minitema om USA spørger Kulturo i et spændende nyt format, hvilke sociale fantasier der gemmer sig i vore dages kultur, kunst og politik.

Nummeret byder desuden på et interview med sociologen Rasmus Willig og en tekst af den amerikanske languagepoet Lyn Hejinian - eksklusivt forfattet til Kulturo no. 29.

Artikler af: Isak Winkel Holm, Søren Staal Balslev, Mads Rosendahl Thomsen, Henrik Jøker Bjerre, Albrecht Korschorke, Peter van der Meijden, Carsten Friberg, Karen Olesen og Karsten Wind Meyhoff

Kunstnerbidrag af: Lyn Hejinian, Tomas Saraceno, Jens Haaning, Superflex, Gregory Flores, Ilkka Halso, Jakob Ferri, Shepard Fairey og Kirstine Roepstorff

Som noget nyt kan du downloade flere af de tidligere Kulturo-numre som PDF.

Klik her for at se en oversigt

00′erne: Jeget til forhandling

Hvis man i 90’erne inden for stort set alle livets sfærer kunne spore en samlet bevægelse væk fra postmodernismens labyrinter og hen imod Virkelighedens åbne landskab, var 00’erne både en fortsættelse af og en afvigelse fra denne bevægelse.

På den ene side vidner de sidste ti års interesse for demonstrativt at påpege (men ikke dermed at tage afstand fra) brugen af spin-tendenser i politik, salgsfremmende kommunikationsstrategier i marketing (storytelling, branding osv.), ’smagsdommeri’ i kulturen og den helt åbenlyse fiktionalisering af det biografiske jeg i film, billedkunst og litteratur om et begær efter at eksponere endnu et af virkelighedens mange lag – og dermed tilføje en ekstra dimension til dens komplekse helhed. På den anden side peger netop denne interesse på en erkendelse af, at Virkeligheden i 00’erne ikke længere var én universel konstant, som alle havde lige ret og adgang til, men at den nu udelukkende tilhørte de enkelte jeger, som forstod at gennemskue den (eller som måske ligefrem havde produceret den).

I et årti, hvor VKO-regeringen har kontrolleret billedet af det officielle Danmark, måtte mange kunstnere derfor søge indad i sig selv for at finde alternative afsæt for virkelighedsforståelse og -repræsentation. Den virkelighed, som 90’ernes kulturelle scene hungrede efter at afdække, havde man mistet smagen for i 00’erne. I stedet klamrede man sig nu på den ene side til jeget som virkelighedens sidste, uforurenede kilde, mens man på den anden side satte spørgsmålstegn ved den etiske og kunstneriske forsvarlighed af netop sådan en opførsel. Kort sagt: I 00’erne blev JEGET sat TIL FORHANDLING som virkelighedens kerne og kunstens fundament.

Med udgivelse nummer 30 ønsker Kulturo at undersøge, hvordan denne jeg-forhandling gestaltede sig i 00’ernes kunst, kultur og politik, og ikke mindst: hvad den førte med sig. Har idéen om individets ukrænkelighed udmøntet sig i kulturel og kunstnerisk konservatisme? Eller har den kunstneriske/kreative (over)eksponering af jeget snarere ført til, at det enkelte menneskes ’værdier’ er blevet relativeret og udhulet? Er der med den stigende jeg-fiksering ligefrem tale om kunstens ansvarsløse tilbagetrækning fra samfundet til sin egen autonome sfære? Eller er iscenesættelsen af selvet nærmere en ny måde at engagere sig på? Kan man sige, at vi er blevet bedre, klogere, gladere mennesker af at læse, høre, snakke om os selv? Er det overhovedet etisk forsvarligt at sætte jeget over (idéen om) fællesskabet? Eller for den sags skyld i centrum for verden? 

KULTURO #28 er på gaden, og det fejrer vi

torsdag den 12. marts kl. 19 i

LiteraturHaus, Møllegade 7, Nørrebro.

19.00 :: Køkkenet serverer god og billig aftensmad.
20.00 :: Simon Fruelund læser op fra sit bidrag til tidsskriftet.
21.00 :: Silas Emmery & Fredrik Auster vender plader.

Om Kulturo #28:

Med en samling artikler om politiske rum, Alain Badious etiske filosofi og Sloterdijks sfæreteori belyser Kulturos 28. udgivelse temaet ’Rum & Rettigheder’ og trækker linjerne op til en diskussion af rettighedsproblematikker i vores postnationale tidsalder.

Nummeret byder desuden på et interview med kunstnerduoen Elmgreen og Dragset samt et minitema om Grønland med en nyskreven novelle af Kim Leine. Forsiden har Ferdinand Ahm Krag leveret specielt til Kulturo.

Med bidrag af Frederik Tygstrup, Christian Borch, Kirsten Hyldgaard, Kim Leine, Marianne Krogh Andersen, Simon Fruelund m.fl.

Nummeret kan i aftenens anledning købes til en særlig releasepris.

Redaktionen glæder sig til at se dig!

Download den officielle plakat

Dette temanummer ser på kortlægningens historie, aktualitet, kunstneriske og politiske potentialer i moderne tid. Læs bl.a. om Olafur Eliasson. Israel-Palæstina-konflikten. Kortlægningen af bøssemiljøet i 1980’ernes Melbourne. Kommunikation via flytavler. Fristaden Christiania. Endelig byder dette temanummer på et interview med den mexicanske filosof Manuel DeLanda. 106 sider 

– UDSOLGT –
Download som PDF

42 bud på hvor kunsten og kulturen bevæger sig hen fra 2000-2005. Hvordan skriver man kulturhistorie, når man står midt i begivenhederne? Med dette temanummer gør Kulturo status over de første fem år af det nye årtusinde. En række aktører fra dansk kunst- og kulturliv agerer revisorer over det nye millenniums vigtigste tendenser.

Hvad er hjemmet for et sted? Mediestrømmen er i disse år ved at skvulpe over med programmer og publikationer, der leverer forskellige bud. Med dette temanummer blander Kulturo sig i koret.

Tidsskriftet er opdelt i tre kapitler en suite: hjem, transit og hjemløshed. Her præsenteres en række artikler, der på forskellig vis kaster lys over hjemmets fysiologi, hjemmet som statussymbol eller som porøs intimsfære, hjemmet i fotokunsten, Bo Bedres historie samt Adorno: Asyl for hjemløse. 76 sider.

Køb

I dag er tegneserien både undergrund og eksperiment og en superkommerciel industri i Hollywood og Japan. Samtidig påvirker tegneseriens form og æstetik for eksempel billedkunst og film - ligesom tegneserien også lader sig påvirke af disse kunstformer. Den spændvidde afspejler Kulturo no. 22. 110 sider.

– UDSOLGT -

Download som PDF