KULTURO header image 3

KULTURO #31: Radikalt, kedeligt

Kulturo_31_lilleKULTURO NO. 31
16. årgang, 2010

© KULTURO, skribenter og kunstnere

Det er blevet forbudt at være kedelig. Et forbud, der afføder en stærk trang til at understrege en særegen individualitet gennem formbevidste udtryk. Retro-æstetikker som f.eks. punk og rockabilly optræder nu som politisk tomme og uskadelige forsøg på – i individualitetens navn – at tage en radikalitet på sig. Dermed bliver det radikale konformt i et forfængeligt forsøg på at skille sig ud fra mængden.

Man kan sige, at radikaliteten i dag indeholder et paradoks: Den politiske radikalitet marginaliseres, mens vi oplever et tiltagende forbrug og kommerciel dyrkelse af radikale symboler i et bredt kulturelt perspektiv.

Med RADIKALT, KEDELIGT vil KULTURO no. 31 undersøge, hvad radikalitet vil sige i kunsten og kulturen i dag. Hvilke kunstneriske genrer og metoder kan siges at være radikale? Hvor står de radikale tænkere? Hvad vil det overhovedet sige at tænke radikalt? Og hvad er forholdet mellem den kedelige, minutiøse og insisterende kunstneriske praksis og radikaliteten? Er det kedelige det nye radikale?

Bidrag af bl.a. Tania Ørum, Peter Laugesen, Jørgen Leth, Mikkel Bolt, Thomas Demand, Robert Walser, Center for Vild Analyse, Allan Otte – og et eksklusivt interview med ”verdens kedeligste forfatter”, amerikanske Kenneth Goldsmith.

Læs leder

Læs indholdsfortegnelse

Køb