KULTURO header image 3

Presseklip

Kulturo #33: PIRAT


Litteraturnu.dk

28. december 2011
Af Troels Hughes Hansen

“Trods sit sexede emne er KULTURO #33 ikke letfordøjelig hængekøjelekture, men den stramme komposition gør alligevel at indholdet ikke kun vil virke for bebrillede tilbedere af fremmedordbogen. Generelt navigerer tidsskriftet altså fint på formidlingens lunefulde hav, og når man træder i land igen, er man ikke bare blevet en del klogere på emnet, man har også været godt underholdt undervejs.”
Læs hele anmeldelsen her.

Kulturo #32: LYDE


Litteraturnu.dk
4. april 2011
Af Louise Rosengreen

“[M]ange, gode artikler om lyde, lydes betydninger og lydes påvirkning inden for forskellige fagområder som litteratur, arkitektur, psykologi mv. […] Det [er] en hel lettelse at læse interviewet med lydkunstner Jacob Kirkegaard, der forklarer om sine projekter i øjenhøjde. Og endnu mere forfriskende virker komponist og lydkunstner Goodiepals illustrerede gennemgang af hans radikale computermusik […] De sidste siders digte af Cia Rinne er så fine, at det virker helt vemodigt at klappe tidsskriftet sammen. Følelsen varer imidlertid kun, indtil jeg sætter den medfølgende CD i afspilleren, og selvsamme Rinnes lydbidrag 7[SEVEN SOLIDUS] NOTES FOR SOLOISTS buldrer derudaf.”

Kulturo #30: 00’erne: JEGET TIL FORHANDLING


KultuNaut.dk
6. maj 2010
Af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Kulturo ser tilbage på 00’erne
Så er det nyeste nummer af kulturtidsskriftet Kulturo i handlen. Dette nummer har fået undertitlen “00’erne: Jeget til forhandling” og giver et tilbageblik over det forgangne årtis kunst og kultur. Man får virkelig læsestof for pengene, og det er et tidsskrift, man bliver klog på den danske kultur af at læse. Læs mere

logo_POL
3. april 2010
Af Tomas Riis Jensen

Jeget til forhandling
PER HØJHOLT BELÆRTE os om faren ved at tage af hovedstolen, det vil sige anvende selvbiografiske elementer i den enkelte forfatters litterære produktion. Ifølge tidsskriftet Kulturo er 00′ erne for alvor blevet årtiet, hvor der er blevet gjort op med Højholts diktum. I tidsskriftets 15-års jubilæumsnummer tages tendensen op under overskriften ‘ 00′ erne. Jeget til forhandling’.

Tidsskriftets forfattere bevæger sig ud i et årti præget af spindoktorer, selvbranding og biografisme: Hvad sker der, når popproduktet Britney Spears’ skandaler udvisker grænsen mellem det producerede og det private jeg? Og hvad gør det ved genrekonventionerne, når Jørgen Leths rolle som instruktør tematiseres i ‘ De fem benspænd’? Bud på dette og andet gives i nummeret, der udkom torsdag.

Kulturo #26: MAD

logo_inf
15. september 2008, side 17
Af Mai Kjølsen

Kulturforbrug: Tid til gyldne dage
Golden Days Festival er i fuld gang, og det sætter sit præg på festivalleder Ulla Toftes kulturforbrug.
Hvilke aviser, magasiner og tidsskrifter vil du orientere dig i?
“Alle dagblade, minus gratisaviser og Jyllands-Posten. Og så vil jeg orientere mig i magasinet Kulturo, som har et temanummer om mad og kunst, fordi vi måske skal til at arbejde med det tema i Golden Days i 2009.” Læs mere

logo_inf
29. februar 2008

Mad fra alle vinkler i Kulturo

Kulturo – tidsskrift for moderne kultur udkommer torsdag d. 6. marts under temaet mad. Der er politiske kommentarer til danskernes madetik – og til den selvmodsigende udvikling at madkultur bliver mere og mere hypet samtidig med at der findes flere og flere underlødige produkter i frysedisken. (…)

Helle Brønnum Carlsen skriver om madens æstetiske kommunikation og kunsthistorikeren Camilla Jalving om den thailandske kunstner Rirkrit Tiravanija madperfomances. Det er med andre ord et nummer der griber Mad an fra alle mulige vinkler og det i et flot design med både lækre og ulækre billeder. Læs mere

Kulturo #25: ONDSKAB

logo_JYP
29. november 2007, KulturWeekend, side 3
Af Jan Nielsen

KLIP
Marco Evaristti formår at skabe debat, hvad enten han kommer guldfisk i blendere eller maler et grønlandsk isbjerg blodrødt. I kulturtidsskriftet Kulturo siger han i et interview:
»Jeg er politiker – jeg er humanist, og humanisme er politik. Det er vigtigt for mig, at mine værker skaber en diskussion i samfundet. Om moral og etik og alt det der. Det er ren terrorisme, intellektuel terrorisme. Jeg terroriserer magthaverne til at komme med en anerkendelse af deres egen dumhed. (…) Det er enormt banalt, men jeg laver kunst, fordi jeg gerne vil ændre verden. Kunst er ren idealisme. Det er totalt absurd at arbejde med kunst.«

Kulturo #24: KINKY

logo_POL
17. marts 2007, Bøger, side 14
Af Lasse Horne Kjældgaard

Kritikoverblik
Hvis man troede, at det kinky var forvist til et amerikansk barnekammer fra 1950’erne, så får man i dette nummer af Kulturo syn for perverst sagn om, at det kinky er alle vegne omkring os og i os.

logo_POL
14. marts 2007, Kultur, side 5
Af Mikkel Bruun Zangenberg

Perversitetens minefelt
Det kinky er alle vegne. I det nye nummer af Kulturo er der både kløgtige og kunstneriske sonderinger i det obskønes grænseland.

Det er den unge filosof Henrik Jøker Bjerre, der i sin artikel om ’Perversionens struktur’ godt får udpeget en måske farbar vej mellem to yderligheder, når det gælder vores håndtering af perversitetens minefelt, nemlig den moralistiske forargelse (der gennem det foregående århundrede er blevet gjort umulig – lige indtil Dansk Folkepartis Ungdom for nylig genoplivede fænomenet med sit krav til ungdommen om seksuel afholdenhed) og den psykokemiske reduktion til, at det hele bare er et spørgsmål om ubalance i hjernens beholdning af signalstoffer. Læs mere

logo_JYP
9. marts 2007, KulturWeekend, side 3

Noter: Kultur

Tidsskriftet Kulturo beskæftiger sig i forårsnummeret med begrebet ”kinky”, og cand.mag. i visuel kultur Svala Vagnsdatter Andersen sætter ord på at overvære striptease, hvilket altså ikke er nogen enkel sag:

»Til trods for gennemgribende kortlægninger af seksualitetens område i det 20. århundrede spiller det seksuelle stadig rollen som tabu, andethed og kulturens udefinerbare skyggespil. Denne kulturnødvendige konstruktion af fremmedgjorthed rumliggøres og performes i stripbarens røde hule. Her udlægges den kulturelle fetichering af seksualiteten, her fremmales seksualiteten som central i moderne subjektivering i et mildt, rødpolstret chok, her fremmedgøres seksualitetens fremmedgjorthed gennem parodisk forførelse.«