Tema: Folkelighed

Artikelbidrag (max. 15.000 anslag inkl. mellemrum)
modtages på post@kulturo.dk inden 29. maj 2012.

Den danske folkeligheds ideologiske rødder kan spores tilbage til N.F.S. Grundtvig, der især brugte begrebet som folke-lighed – en demokratisk og anti-autoritær forestilling om folkelig lighed og solidaritet inden for nationalstaten. ’Folkelighed’ benyttes stadig i mange sammenhænge i dag, men synes i stigende grad at udgøre et paradoksalt og skrøbeligt begreb. Eksisterer der stadig en fælles-folkelighed i vores individualiserede og multikulturelle samfund? Og i så fald, hvor og på hvilke præmisser kan man tale om folkelighed?

Folkeligheden knyttes ofte til den universalistiske rettighedstænkning, der i Danmark har udmøntet sig i institutioner som folkeskolen, folkepensionen og folkebiblioteket. Denne rettighedstænkning står i dag over for afgørende omvæltninger med en økonomisk krise, der sætter forestillingen om grundrettigheder til debat. Modsat den institutionaliserede folkelighed, synes de seneste års omfattende folkelige oprør på globalt plan at udtrykke en ny opblomstring af kampe for lighed og rettigheder, der kommer fra folket, og ikke fra staten.

Kunsten synes at have et komplekst forhold til folket, hvor den, især gennem det seneste århundrede, har søgt en balance mellem folkelig appel og kunstnerisk værdi. Avantgarden forsøgte eksempelvis at nedbryde skellet mellem høj- og lavkultur, men formåede sjældent at få folket med sig. Denne balanceakt har affødt mange værdikampe i Danmark bare inden for de seneste år – herunder opgøret med smagsdommeri, oprettelsen af en kulturkanon og begrebet om ´sammenhængskraft´ i samfundet.

Mediernes distributionskanaler bliver i stigende grad indtaget af den almindelige borger. Her er det ikke masserne, men individet, der deltager i reality-programmer og eksponerer sig selv via blogs og Facebook-profiler. Men er denne ’den almene borgers’- synlighed udtryk for en ny folkelighed i fjernsynet og på nettets sociale medier? Hvem sidder tilbage som publikum, når alle står på scenen? Og kan fællesskabet ske på selvrealiseringens præmisser?

Folkelighedsbegrebet virker på den ene side til at være et centralt og aktuelt begreb i mange nationale og globale problemstillinger, imens det på den anden side kan virke som et forældet og sentimentalt begreb med rødder i nationalstatens kamp mod ydre og indre fjender. Kulturo ønsker med dette nummer at søge efter folkeligheden i vor tid. Vi ønsker at afspejle folkeligheden i dens mange facetter og belyse dens flertydighed og udviskede grænser.

Download teaseren som pdf her.
Læs mere om, hvordan du bidrager her.

KULTURO #33 handler om piraten.

Denne figur antager adskillige former fra sørøveren til piratkopisten. Fælles for dem alle synes at være udøvelsen af en særlig praksis, der intervenerer i verdens orden.

KULTURO #33 tager fat på piratens mange ansigter ud fra henholdsvis en politisk, kunstnerisk, historisk, populærkulturel, performativ og avantgardistisk kontekst. Artiklerne i dette nummer diskuterer pirateri fra vidt forskellige perspektiver, men de samler sig alle omkring en diskussion af en praksis lokaliseret et sted mellem allemandseje og ingenmandseje.

Der er således tale om en praksis, der udfordrer forestillingerne om, hvad der tilhører hvem, og hvem der må gøre hvad. Piraten udfordrer og nedbryder forestillinger om ophavsret og identitet. Piraten iscenesætter og intervenerer direkte i de rammer, der konstituerer hverdagen og forsøger at skitsere konturerne af en tilstand hinsides ejendomsretten.

I tråd med dette ønske om at sætte viden fri af en begrænsende ejendomsret og gøre den til allemandseje, har vi i KULTURO valgt at lægge #33: Pirat op som en gratis pdf.

Hent bladet.

Det skal bemærkes at kvaliteten også er derefter – ønsker man skarpe billeder og en fornemmelse for bladet som et samlet værk, kan man bestille et fysisk eksemplar.

Kulturo har eksisteret i 18 år og udgives af redaktionen selv uafhængigt af institutioner. I hvert nummer belyses et tema ud fra forskellige samfundsmæssige, politiske og æstetiske vinkler, gennem artikler, interviews og kunstneriske og skønlitterære bidrag.
Kulturo udkommer halvårligt og kan købes hos udvalgte boghandlere og museer.

Du vil indgå i en redaktion med seks andre medlemmer og vil få medansvar for hele processen fra idéudvikling til færdigt tidsskrift, samt diverse administrative opgaver. Du får dermed rig mulighed for at præge arbejdet og det endelige tidsskrift ud fra dine egne faglige interesser.
En stor del af arbejdet består i at redigere artiklerne i samarbejde med skribenterne. Det er derfor en forudsætning, at du foruden en særlig interesse for moderne kultur og det tværæstetiske felt, har erfaring med sprog og formidling.
Desuden er erfaring med fundraising, økonomi og opsætning i InDesign eller lignende programmer en fordel, men ingen nødvendighed.

Vi forestiller os, at du er studerende, og at du vil være med i redaktionen i ca. to år.

Arbejdet er ulønnet.

Er du interesseret, så send en ansøgning til post@kulturo.dk
Du er velkommen til at inkludere idéer og temaforslag til tidsskriftet i ansøgningen.

Ansøgningsfrist 3. februar 2012

Samtaler afholdes i uge 6. Som ny redaktør vil du blive tilbudt at deltage i redaktionsarbejdet umiddelbart derefter.

Venlig hilsen,
Redaktionen

Fortællingen om piraten er en fortælling om samfundets love og om de forestillinger, der giver orden til den verden, vi bebor. Piraten forekommer at være indskrevet i et juridisk og socialt ingenmandsland uden for loven. Piraten hører til på havets åbne, lovløse farvand, der på én gang er indbegrebet af en romantisk frihedstanke, men samtidig udgør et overgreb på samfundets selvforståelse. Enhver konfrontation med piratens praksis blotlægger samfundets grundlæggende spilleregler.

Læs lederen her

Piraten udgør imidlertid kun denne strukturelle funktion i kraft af sin eksistens som menneske af kød og blod. Denne figur antager adskillige former fra sørøveren til piratkopisten – fra piraterne ved Afrikas Horn til Pirate Bay og WikiLeaks. Fælles for dem alle synes at være udøvelsen af en særlig praksis, der intervenerer i verdens orden. KULTURO stiller i dette nummer skarpt på dette spektrum af piratpraksisser, der spænder fra somaliske til digitale pirater såvel som fra kunstneriske til politisk aktivistiske strategier.

Se indholdsfortegnelse

Det sker med artikler af bl.a. Mikkel Thorup, Thomas Hvid Kromann, Mia Rendix, Thomas Hebøll-Holm, Markus Bernauer, Nicklas Freisleben Lund og Gry Worre Hallberg. Foruden kunstneriske bidrag fra Superflex, 0100101110101101.ORG, Cecilie Skov og Ubermorgen.com, samt nye litterære tekster fra Lars Skinnebach, Amalie Smith og Rasmus Nikolajsen.

Nummeret blev anmeldt af LitteraturNu med vendinger som:
“Trods sit sexede emne er KULTURO #33 ikke letfordøjelig hængekøjelekture, men den stramme komposition gør alligevel at indholdet ikke kun vil virke for bebrillede tilbedere af fremmedordbogen. Generelt navigerer tidsskriftet altså fint på formidlingens lunefulde hav, og når man træder i land igen, er man ikke bare blevet en del klogere på emnet, man har også været godt underholdt undervejs.”
Læs hele anmeldelsen her.

Køb bladet her

KULTUROs nyeste nummer diskuterer pirateri i bred forstand – fra somaliske og digitale pirater over kunstneriske strategier for produktion til spørgsmål om ophavsret og demokratisk tilgængelighed af viden.

Det fejrer vi med et oplysende og festligt arrangement.

Kom og oplev:

akademiker Mia Rendix fortælle om digitalt pirateri
og forfatterne Rasmus Nikolajsen og Amalie Smith læse op

når KULTURO d. 13. december, kl. 17-18, holder release på Hovedbiblioteket
i anledning af sin udgivelse nummer 33: PIRAT.

Tema: Pirat

I påfaldende grad indtager piraten en stadig mere markant position i en lang række problemstillinger knyttet til det moderne samfunds politiske, juridiske og sociale konstitution.

Den romantiske pirat med klap for øjet, trekantet hat, træben og dødningehovedflag synes både at be-væge sig længere væk fra den virkelighed, vi oplever i dag, og længere ind i en identitetskultur, hvor den politiske og kulturelle agenda indskriver sig i forlængelse af piratens romantiske togter mod det etablerede. Der er således uendeligt langt fra den moderne populærkulturs skildring af sørøveren til nutidens tungt bevæbnede og højteknologisk organiserede pirater, der for alvor har gjort sit indtog på den verdenspolitiske scene. Piraternes guerillakrig i åbent farvand udgør en uacceptabel intervention i systemets orden, som nødvendigvis fordrer samfundets reaktion.

Samme strukturelle forhold finder vi i den hjemlige piratdebat, hvor internettet gør det ud for det åbne, lovløse farvand. De digitale pirater udfordrer ikke blot vores forestillinger om ophavsret, men angriber hele det kapitalistiske samfunds forståelse af marked, produktion og distribution. Nye medier og teknologier opridser piraternes slagmark, og der er kun grund til at forvente flere angreb og en yderligere optrapning af konflikten.

Den digitale pirat indskriver sig imidlertid i en længere tradition for en kunstnerisk praksis, der arbej-der med appropriation og aktivistiske strategier for at nedbryde forståelser af identitet, ophavsret og patentering. På samme måde er også byrummet involveret i piraternes iscenesættelse af og indgriben i de forestillinger, vi gør os om rum, sted og privat ejendomsret. Piratfesterne udgør således en forlængelse af bz-kulturen, der udfordrer privatiseringens organisering af byrummet.

KULTURO ønsker med dette nummer at stille skarpt på piraterne og afdække et bredt spektrum af pi-ratpraksis. Hvordan og hvor udøves pirateri, hvilke udformninger tager kritisk piratpraksis i dag? Og ikke mindst, hvilket potentiale afføder piratens praksis? Er det eksempelvis muligt at identificere og artikulere en piratideologi? Spørgsmålet er, om pirateri aftegner konturerne af en tilstand hinsides ejendomsretten, en tilstand af altings absolutte tilgængelighed? Eller om piraten omvendt blot eksisterer som en historisk betinget funktion af selvsamme ejendomsrets hegemoni, som en isoleret og ufarlig syndebuk, som den store samfundsmaskines overskudsprodukt?

Piratbegrebets aktualitet spiller en så væsentlig rolle i samfundets politiske selvforståelse, at KULTURO har sat sig for at skitsere en moderne piratologi.

Artikelbidrag (max. 15.000 anslag inkl. mellemrum)
modtages på post@kulturo.dk inden 1. september 2011.
KULTURO #33 udkommer 17. november 2011.
Læs mere om, hvordan du bidrager her.
Download teaseren som pdf her.

Ifølge den amerikanske komponist John Cage eksisterer dét ikke, som vi i daglig tale kalder stilhed. Selv i et lydtæt rum vil mennesket altid kunne høre sit eget åndedræt og puls. Men skønt lydene er allestedsnærværende er lyd først for relativt kort tid siden blevet et etableret forskningsfelt, ligesom lydkunsten også først for nylig er begyndt at vinde indpas på museer og gallerier.

Artiklerne i KULTURO 32 har det til fælles, at det ikke er lyden som sådan, der er i centrum, men diskussionen af de forskellige opfattelser af lydens indvirkning på mennesket. Det gør de med en vis distance, der tydeliggør, hvordan lyde former vores forståelse af litteraturen, rummet, subjektiviteten og sprogets betydningsdannelse.

Artikler af bl.a. Jacob Kreutzfeldt, Elisabeth Friis, Jesper Olsson, Martin Glaz Serup, Gæoudjiparl van den Dobbelsteen og et interview med Danmarks førende lydkunstner Jacob Kirkegaard.

Kunstnerbidragene til KULTURO 32 sætter derimod bogstaveligt talt lyden i centrum. Med bladet følger en cd med et udsøgt udvalg af eksperimenterende værker af lydkunstnere, musikere og forfattere, der undersøger det støjende og stille, puls og pause, det vandfaldssnakkende og hviskende. KULTURO er stolte af at kunne præsentere flere eksklusive bidrag af blandt andre Tracie Morris, Morten Søndergaard, Rune Søchting, Cia Rinne og TR Kirstein.

I anledning af udgivelsen arrangerede KULTURO en eksklusiv lydkoncert 10. marts i Warehouse 9 i København. LYDE I WAREHOUSE 9 forenede tre prominente, men vidt forskellige lydkunstnere: Jacob Kirkegaard, Morten Søndergaard og TR Kirstein og blev en stor succes.

Læs lederen her
Se indholdsfortegnelse her
Se trackliste her
Se billeder fra festen her

Kom og oplev tre af DKs bedste lydkunstnere:

JACOB KIRKEGAARD
MORTEN SØNDERGAARD
TR KIRSTEIN

når KULTURO 10. marts holder releasekoncert i Warehouse 9
i anledning af sin udgivelse nummer 32: LYDE.

I aftenens anledning kan du købe bladet til releasepris.

Der er fri entré.

Ps. Husk kontanter – baren tager ikke mod Dankort.

Torsdag 3. og fredag 4. marts holder KULTURO kæmpe forårslagersalg på Københavns Universitet Amager.

Kom og køb det aktuelle og alle tidligere numre for fordelagtige pakkepriser, tjek vores spændende abonnementstilbud ud og få et snigkig/-lyt (og en forudbestilling) på det kommende temanummer om LYDE, der udkommer med et brag af en releasekoncert torsdag 10. marts (se koncertplakaten lige her nedenunder).

Du finder os i bygning 21, stuen fra klokken 9 til 13 torsdag og fra klokken 10 til 16 fredag.

Vi ses!

Tema: Lyde

‘There is no such thing as silence. Something is always happening that makes a sound.’
- John Cage

Luk øjnene!

I næste nummer af Kulturo undsiger vi os vores visuelle medie og lægger øret til. Vi erstatter vores sektion af trykte kunstværker med auditive og lader dem ledsage artikler, der vil komme vidt omkring i undersøgelsen af lydens potentiale og dens betydning for mennesket, såvel som i kulturen.

Vores perception af lyd har det med at danne baggrund for vores visuelle indtryk. Men lyd er altafgørende for vores forståelse af omverdenen. Storbyens lyd former, hvad vi forstår ved en by, ligesom intonationen kan ændre en sætnings indhold. Kunst, der har lyd som medium, forrykker de lyde, der omgiver os i hverdagen, og lader os høre dem på en ny måde, eller den udsætter os for sublim støj. Hvori består lydens særlige kunstneriske potentiale?

I takt med teknologiens turboudvikling finder vi os selv omgivet af flere og flere lyde af syntetisk og manipuleret karakter. Det lydlige landskab er i stigende grad blevet genstand for design i selv den mindste detalje, som når der i dag spekuleres i salgsværdien af den lyd, det siger, når en kuglepens prop sættes på. Hvilken indvirkning har dette stadig mere komplekse lydbillede på os? Hvad betyder det for vores forståelse af lyd, at den inkorporeres som en del af oplevelses-økonomien?

En mindst lige så afgørende rolle, som ansigtet spiller i identitetsdannelsen, spiller også stemmen. Den skabes af vores egen krop, samtidig med at den formes af vores opvækst og sociale omgivelser. Som når Eliza Doolittle i My Fair Lady må se sig selv afsløret som simpel blomsterpige på sin udtale på trods af ellers perfekt iscenesat garderobe og dansetrin. Eller når fonetikere kan identificere kriminelles tilhørssted ved at lytte til deres accent. Er stemmen den rest af identitet, som vi ikke kan undslippe? Og dermed en årsag til social adskillelse?

De kulturelle og æstetiske felter er i dag ofte domineret af visualitetsteorier og påstande om, at vi lever i en ’verden af billeder’. Om end dette kan være sandt, ønsker vi med det forestående nummer at give plads til mindst lige så vedkommende teorier og undersøgelser af den alle-stedsnærværende lyd.

Kulturo opfordrer med dette tema til at lytte efter og reflektere over lyden omkring os.

Artikelbidrag (max. 15.000 anslag inkl. mellemrum) og lydfiler af alle slags modtages på post@kulturo.dk inden mandag 29. november 2010. Læs mere om, hvordan du bidrager her.