KULTURO header image 3

KULTURO #33 Pirat

forside33KULTURO No. 33
17. årgang, 2011
© KULTURO, skribenter og kunstnere

KULTURO #33 handler om piraten. Denne figur antager adskillige former fra sørøveren til piratkopisten. Fælles for dem alle synes at være udøvelsen af en særlig praksis, der intervenerer i verdens orden.

KULTURO #33 tager fat på piratens mange ansigter ud fra henholdsvis en politisk, kunstnerisk, historisk, populærkulturel, performativ og avantgardistisk kontekst. Artiklerne i dette nummer diskuterer pirateri fra vidt forskellige perspektiver, men de samler sig alle omkring en diskussion af en praksis lokaliseret et sted mellem allemandseje og ingenmandseje.

Der er således tale om en praksis, der udfordrer forestillingerne om, hvad der tilhører hvem, og hvem der må gøre hvad. Piraten udfordrer og nedbryder forestillinger om ophavsret og identitet. Piraten iscenesætter og intervenerer direkte i de rammer, der konstituerer hverdagen og forsøger at skitsere konturerne af en tilstand hinsides ejendomsretten.

I tråd med dette ønske om at sætte viden fri af en begrænsende ejendomsret og gøre den til allemandseje, har vi i KULTURO valgt at lægge #33: Pirat op som en gratis pdf.

Download PDF

Køb

Læs indholdsfortegnelsen