Denne figur antager adskillige former fra sørøveren til piratkopisten. Fælles for dem alle synes at være udøvelsen af en særlig praksis, der intervenerer i verdens orden.

KULTURO #33 tager fat på piratens mange ansigter ud fra henholdsvis en politisk, kunstnerisk, historisk, populærkulturel, performativ og avantgardistisk kontekst. Artiklerne i dette nummer diskuterer pirateri fra vidt forskellige perspektiver, men de samler sig alle omkring en diskussion af en praksis lokaliseret et sted mellem allemandseje og ingenmandseje.

Der er således tale om en praksis, der udfordrer forestillingerne om, hvad der tilhører hvem, og hvem der må gøre hvad. Piraten udfordrer og nedbryder forestillinger om ophavsret og identitet. Piraten iscenesætter og intervenerer direkte i de rammer, der konstituerer hverdagen og forsøger at skitsere konturerne af en tilstand hinsides ejendomsretten.

I tråd med dette ønske om at sætte viden fri af en begrænsende ejendomsret og gøre den til allemandseje, har vi i KULTURO valgt at lægge #33: Pirat op som en gratis pdf.

Hent bladet.

Det skal bemærkes at kvaliteten også er derefter – ønsker man skarpe billeder og en fornemmelse for bladet som et samlet værk, kan man bestille et fysisk eksemplar.

Du vil indgå i en redaktion med seks andre medlemmer og vil få medansvar for hele processen fra idéudvikling til færdigt tidsskrift, samt diverse administrative opgaver. Du får dermed rig mulighed for at præge arbejdet og det endelige tidsskrift ud fra dine egne faglige interesser.
En stor del af arbejdet består i at redigere artiklerne i samarbejde med skribenterne. Det er derfor en forudsætning, at du foruden en særlig interesse for moderne kultur og det tværæstetiske felt, har erfaring med sprog og formidling.
Desuden er erfaring med fundraising, økonomi og opsætning i InDesign eller lignende programmer en fordel, men ingen nødvendighed.

Vi forestiller os, at du er studerende, og at du vil være med i redaktionen i ca. to år.

Arbejdet er ulønnet.

Er du interesseret, så send en ansøgning til post@kulturo.dk
Du er velkommen til at inkludere idéer og temaforslag til tidsskriftet i ansøgningen.

Ansøgningsfrist 3. februar 2012

Samtaler afholdes i uge 6. Som ny redaktør vil du blive tilbudt at deltage i redaktionsarbejdet umiddelbart derefter.

Venlig hilsen,
Redaktionen

Fortællingen om piraten er en fortælling om samfundets love og om de forestillinger, der giver orden til den verden, vi bebor.

Piraten forekommer at være indskrevet i et juridisk og socialt ingenmandsland uden for loven. Piraten hører til på havets åbne, lovløse farvand, der på én gang er indbegrebet af en romantisk frihedstanke, men samtidig udgør et overgreb på samfundets selvforståelse. Enhver konfrontation med piratens praksis blotlægger samfundets grundlæggende spilleregler.

Piraten udgør imidlertid kun denne strukturelle funktion i kraft af sin eksistens som menneske af kød og blod. Denne figur antager adskillige former fra sørøveren til piratkopisten – fra piraterne ved Afrikas Horn til Pirate Bay og WikiLeaks. Fælles for dem alle synes at være udøvelsen af en særlig praksis, der intervenerer i verdens orden. KULTURO stiller i dette nummer skarpt på dette spektrum af piratpraksisser, der spænder fra somaliske til digitale pirater såvel som fra kunstneriske til politisk aktivistiske strategier.

Artiklerne i dette nummer diskuterer pirateri fra vidt forskellige perspektiver, men de samler sig alle omkring en diskussion af en praksis lokaliseret et sted mellem allemandseje og ingenmandseje. Der er således tale om en praksis, der udfordrer forestillingerne om, hvad der tilhører hvem, og hvem der må gøre hvad. Piraten udfordrer og nedbryder fore-stillinger om ophavsret og identitet. Piraten iscenesætter og intervenerer direkte i de rammer, der konstituerer hverdagen og forsøger at skitsere konturerne af en tilstand hinsides ejendomsretten.

Denne tråd tages op af Mikkel Thorup i en diskussion af fællestrækkene mellem nettet og havet. Både nettet og havet karakteriseres ved at være ejerløse, hvilket skaber et underorganiseret frirum for piraternes eksistens. Mens de aktuelle piratificeringer forstår sig selv som systemkritiske og antikapitalistiske, er spørgsmålet imidlertid, om denne praksis ikke snarere er blevet magtens strukturerende princip. Piraterne har således ikke monopol på en særlig praksis. Der sker derimod det, at magtens enheder selv bryder sin territoriale og materielle forankring.

Mia Rendix undersøger webpiraternes ideologiske rolle som vor tids oplysningspionerer. Med et mål om lige adgang og rettigheder til viden, dannelse og kulturarv revitaliseres det gamle Bildungsideal. På piraternes nye net-slagmark handler kampen ikke om materielle goder, derimod drejer det sig udelukkende om adgang, tilgængelighed og rettigheder. Webpiratologien er en radikal demokratisk vision i den forstand, at den gennem nedbrydning af hierarki og distributionsstruktur søger en absolut grænseløs lighed. Det 21. århundredes politiske fronter er således trukket op i striden mellem copyrightlove og oplysningsidealer.

Pirateri har imidlertid en længere historie bag sig. Denne udfolder Thomas Heebøll-Holm som en undersøgelse af pirateriets relation til historiens skiftende politiske strukturer. Mens stærkt centralistiske regimer som Romerriget udskiller og fordømmer piraten, afføder politisk polariserede epoker som Middelalderen et anderledes nuanceret billede af selvsamme pirat. Piratdiskursen viser sig at være direkte knyttet til samtidens politiske hegemoni. Piraten træder tydeligere frem som samfunds-aktør som følge af den hegemoniske magts fordømmelse, men trives desto bedre i skjult-heden i et historisk lov- og magtvakuum. Det indebærer imidlertid, at pirateriet som sådan ikke eksisterer her, idet der ingen lov- eller magtinstans er til autoritativt at definere piraten.

Som kunstnerisk strategi tilbyder piratpraksisser derfor (måske) også en mulighed for at udfordre herskende tanke- og handlemønstre. I artiklen ‘Om inspiration og Øvelser og rituelle tekster’ fortæller Lars Skinnebach om sin inspiration til udarbejdelsen af et nyt virkningsorienteret kunstsyn. Via Goodiepals samarbejde med kunstnergruppen SYGNOK og den grønlandske rituelle digttradition fremfortolker Skinnebach en form for hacker-strategi, der baserer sig på generøsitet samt en rituel omfordeling af hverdagen, og som aktivt og direkte kan gribe ind i den akutte situation, klimaet befinder sig i.

Et tilsvarende problemfelt undersøger Gry Worre Hallberg i sin reportage-diskussion af byrummets potentiale gennem performative konstellationers intervention. Det er således Hallbergs pointe, at en teatral ramme kan fremdrage et frigørende potentiale, hvor det performative og teatrale understreger byens latente muligheder for destruktionen af individets fiktive repræsentationer. Med forskydningen af det performative fra teatret til byrummet i kobling med piratfesternes spontane brug af konstituerede rammer betegner Hallbergs begreb ’pirat-performance’ den frisættelse, der muliggøres, når byen og hverdagen udfordres af en symbiose af spontanitet og performativitet.

I litterær essayistisk form udforsker Rasmus Nikolajsen læse-skrive-handlingens præmisser. Det tematiske undersøgelsesfelt er renhedens umulighed. Den rejsende er kulturel smittebærer, lige som den skrivende er smittet af læsningens spor. Jagten på det isolerede, det rene og uberørte, opløses i selvsamme stræben. Originalitetens illusion afsløres og afløses af en del-og-stjæl-ideologi, en art samplingstrategi, affødt af erkendelsen af læsningens indlejring i forfatterens skriven.

Populærkulturens skikkelser fortæller også den mytologiske historie om samfundets regler. Piratfiguren finder sin landlige fætter i den lige så ikoniske Western-outlaw. Det vilde vesten udgør ifølge Niklas Freisleben Lund præriepiratens lovløse verdenshav. På samme vis som piraten udfordrer outlaw-helten de idealer, der gemmer sig dybt i de vestlige politiske forestillinger om lov og orden. Selvom outlawen nyder en vis sympati i sin kamp mod uretfærdige love, er han ikke velkommen i samfundets etablerede institutioner – til slut må han altid ride mod solnedgangen i ensomhed.

Spørgsmålet om piraten trækker mange tråde til den avantgardistiske traditions politiske og æstetiske praksis. Thomas Hvid Kromann undersøger hvordan grupperingen Situationistisk Internationale må forstås som forgænger for den senere æstetiske og kulturelle piratpraksis. Via et historisk og teoretisk blik og gennem specifikke eksempler på situationisternes arbejde påviser Kromann, hvorledes situatio-nisternes revolutionære tanker og forsøg ikke blot var en forløber for nutidens kunstneriske og politiske pirateri, men allerede i sin samtid radikalt udfordrede samfundets rets-politiske og kulturelle strukturer og normer.

Markus Bernauer giver gennem litteratur- og filmhistoriske eksempler et overblik over piratfigurens historiske udviklinger og sporer de nutidige populærkultur-piraters forfædre.Som følge af sin marginaliserede position i opposition til samfundet og i konflikt med loven indtager piraten ikke den position i den romantiske litteratur, som man ellers kunne forvente. Det viser sig derimod, at figuren snarere har sin forankring i en fjern og førmoderne fortid.

KULTURO bringer i dette nummer også nye digte af Lars Skinnebach og nye tekster af Amalie Smith. Samtidig medvirker Superflex, Ubermorgen.com og 0100101110101101.ORG med kunstbidrag, der alle arbejder med og tematiserer piratpraksis.
Mødet med piratens praksis hinsides loven fordrer diskussionen om samfundets grundregler, juridiske såvel som moralske. Måske beror fascinationen af piraten netop på denne funktion. Piraten synes under alle omstændigheder at være aktuel som aldrig før – både på godt og ondt. Derfor har KULTURO i udgivelse #33 sat sig for at skitsere en moderne piratologi.

God fornøjelse!

Læs lederen her

Piraten udgør imidlertid kun denne strukturelle funktion i kraft af sin eksistens som menneske af kød og blod. Denne figur antager adskillige former fra sørøveren til piratkopisten – fra piraterne ved Afrikas Horn til Pirate Bay og WikiLeaks. Fælles for dem alle synes at være udøvelsen af en særlig praksis, der intervenerer i verdens orden. KULTURO stiller i dette nummer skarpt på dette spektrum af piratpraksisser, der spænder fra somaliske til digitale pirater såvel som fra kunstneriske til politisk aktivistiske strategier.

Se indholdsfortegnelse

Det sker med artikler af bl.a. Mikkel Thorup, Thomas Hvid Kromann, Mia Rendix, Thomas Hebøll-Holm, Markus Bernauer, Nicklas Freisleben Lund og Gry Worre Hallberg. Foruden kunstneriske bidrag fra Superflex, 0100101110101101.ORG, Cecilie Skov og Ubermorgen.com, samt nye litterære tekster fra Lars Skinnebach, Amalie Smith og Rasmus Nikolajsen.

Nummeret blev anmeldt af LitteraturNu med vendinger som:
“Trods sit sexede emne er KULTURO #33 ikke letfordøjelig hængekøjelekture, men den stramme komposition gør alligevel at indholdet ikke kun vil virke for bebrillede tilbedere af fremmedordbogen. Generelt navigerer tidsskriftet altså fint på formidlingens lunefulde hav, og når man træder i land igen, er man ikke bare blevet en del klogere på emnet, man har også været godt underholdt undervejs.”
Læs hele anmeldelsen her.

Køb bladet her

Det fejrer vi med et oplysende og festligt arrangement.

Kom og oplev:

akademiker Mia Rendix fortælle om digitalt pirateri
og forfatterne Rasmus Nikolajsen og Amalie Smith læse op

når KULTURO d. 13. december, kl. 17-18, holder release på Hovedbiblioteket
i anledning af sin udgivelse nummer 33: PIRAT.

I påfaldende grad indtager piraten en stadig mere markant position i en lang række problemstillinger knyttet til det moderne samfunds politiske, juridiske og sociale konstitution.

Den romantiske pirat med klap for øjet, trekantet hat, træben og dødningehovedflag synes både at be-væge sig længere væk fra den virkelighed, vi oplever i dag, og længere ind i en identitetskultur, hvor den politiske og kulturelle agenda indskriver sig i forlængelse af piratens romantiske togter mod det etablerede. Der er således uendeligt langt fra den moderne populærkulturs skildring af sørøveren til nutidens tungt bevæbnede og højteknologisk organiserede pirater, der for alvor har gjort sit indtog på den verdenspolitiske scene. Piraternes guerillakrig i åbent farvand udgør en uacceptabel intervention i systemets orden, som nødvendigvis fordrer samfundets reaktion.

Samme strukturelle forhold finder vi i den hjemlige piratdebat, hvor internettet gør det ud for det åbne, lovløse farvand. De digitale pirater udfordrer ikke blot vores forestillinger om ophavsret, men angriber hele det kapitalistiske samfunds forståelse af marked, produktion og distribution. Nye medier og teknologier opridser piraternes slagmark, og der er kun grund til at forvente flere angreb og en yderligere optrapning af konflikten.

Den digitale pirat indskriver sig imidlertid i en længere tradition for en kunstnerisk praksis, der arbej-der med appropriation og aktivistiske strategier for at nedbryde forståelser af identitet, ophavsret og patentering. På samme måde er også byrummet involveret i piraternes iscenesættelse af og indgriben i de forestillinger, vi gør os om rum, sted og privat ejendomsret. Piratfesterne udgør således en forlængelse af bz-kulturen, der udfordrer privatiseringens organisering af byrummet.

KULTURO ønsker med dette nummer at stille skarpt på piraterne og afdække et bredt spektrum af pi-ratpraksis. Hvordan og hvor udøves pirateri, hvilke udformninger tager kritisk piratpraksis i dag? Og ikke mindst, hvilket potentiale afføder piratens praksis? Er det eksempelvis muligt at identificere og artikulere en piratideologi? Spørgsmålet er, om pirateri aftegner konturerne af en tilstand hinsides ejendomsretten, en tilstand af altings absolutte tilgængelighed? Eller om piraten omvendt blot eksisterer som en historisk betinget funktion af selvsamme ejendomsrets hegemoni, som en isoleret og ufarlig syndebuk, som den store samfundsmaskines overskudsprodukt?

Piratbegrebets aktualitet spiller en så væsentlig rolle i samfundets politiske selvforståelse, at KULTURO har sat sig for at skitsere en moderne piratologi.

Artikelbidrag (max. 15.000 anslag inkl. mellemrum)
modtages på post@kulturo.dk inden 1. september 2011.
KULTURO #33 udkommer 17. november 2011.
Læs mere om, hvordan du bidrager her.
Download teaseren som pdf her.

]]> http://kulturo.dk/archives/985/feed 0 http://kulturo.dk/archives/975 http://kulturo.dk/archives/975#comments Tue, 29 Mar 2011 20:39:49 +0000 Jeppe http://kulturo.dk/?p=975 Lyde

Som den amerikanske komponist John Cage bemærkede, eksisterer det, som vi i daglig tale kalder stilhed ikke. Selv i et lydtæt rum vil mennesket altid kunne høre sit eget åndedræt og puls. Men skønt lyden eller lydene er allestedsnærværende og derfor former det levede liv og vores forståelse af det, er lyden først for relativt kort tid siden blevet et etableret forskningsfelt, ligesom lydkunsten også først for nylig er begyndt at vinde indpas på museer og gallerier. KULTURO vil med dette nummer sætte fokus på lydene – ikke kun dem, der omgiver os, men også dem, der kommer inde fra menneskets egen biologiske krop.

KULTURO #32 hedder LYDE. Flertalsbenævnelsen er vigtig, da det med udgivelsen ikke er intentionen at nærme sig et udtømmende overblik over det singulære begreb LYD, men nærmere at favne få og forskellige nedslag i det auditive univers. Bidragene har det til fælles, at det ikke er lyden som sådan, der er i centrum, men at de divergerende opfattelser af lydens indvirkning på mennesket diskuteres. Man kan sige, at artiklerne anskuer lydene på hver deres felt med en vis distance, der tydeliggør, hvordan lydene distribuerer og former vores forståelse af litteraturen, rummet, subjektiviteten og sprogets betydningsdannelse.

Vi kender alle lyden af Københavns Hovedbanegård. Det støjer og runger, og højttalernes annoncering af næste togafgang kaster ekkoer af sig, som besværliggør samtale og tankeaktivitet. Jacob Kreutzfeldt undersøger i sin artikel om Hovedbanens akustiske rum, hvordan det lydlige landskab kan medvirke til at styre vores adfærd. Lydene spiller således en vigtig faktor i distributionen af det sociale felt i et af Danmarks største trafikknudepunkter.

Hverdagens støj og store hallers ekkoer har også æstetiske kvaliteter. I et interview med KULTURO fortæller lydkunstneren Jacob Kirkegaard om sit arbejde med reallyde, der ikke umiddelbart gør noget væsen af sig, men som kan åbne for nye måder at lytte på, hvis man gør dem hørbare. Det drejer sig om at opfatte lyden som andet end et bagtæppe – nemlig som en fysisk krop, der har en vis udstrækning i rummet, og som det er muligt at interagere med og lade sig påvirke af.

Netop den sansende erfaring er aktuel i mødet med den amerikanske digter Tracie Morris, hvis poesi som regel ikke rammer papiret, men kun eksisterer som liveoptrædener og lydfiler. Elisabeth Friis og Hannah Lutz beskriver og fortolker Morris’ blues beslægtede kunstpraksis, hvor hun med sin stemme skaber insisterende, lydlige variationer over den samme simple tekst og på den måde åbner muligheden for en kropslig og følelsesmæssig tilnærmelse af en smerte, der kræver et engagement af sin lytter.

En anden avantgardistisk lydpraksis er de båndoptager-cut-ups, som den amerikanske forfatter William Burroughs eksperimenterede med i 1960′erne. Jesper Olsson finder en slags guerilla æstetik i Burroughs radikale stemmeopklipning, der har til formål at materialisere ordet; at teknologisere det, så det kan udforskes på linje med kroppen, teknologien og samfundet. Den tekniske klipning sprænger den privilegerede identifikation, som den akustiske stemme traditionelt har haft, og stemmen holder således op med at være subjektivitetens og individets signatur eller spejl.

I psykoanalysen er man ligeledes gået væk fra at opfatte stemmen som et indeks for et subjekts personlighed. Alice Lagaay kortlægger udviklingen fra Sigmund Freud, hvor stemmen agerede både symptom på de fortrængte ubevidste ambivalenser – ved forstyrrelser af stemmen som stammen og talefejl – og port til disse. Gennem talen kunne det ubevidste klarlægges og bevidstgøres. Den franske psykoanalytiker Jacques Lacan ændrer radikalt opfattelsen af stemmen fra Freuds positive stemmebegreb til en filosofisk negativ opfattelse af stemmen som en teoretisk grænse for, hvad det overhovedet er muligt at tænke og udtrykke i tale.

I litteraturen huserer stemmer, som man kan føle sig intenst anråbt af, identificere sig med eller føle sig grinet ud af, selvom man aldrig får dem at høre. Det er måske derfor, litteraturens stemmer ikke bare lader sig sætte på formel – i stedet må man lægge øret til og forsøge at fornemme værkets tone. Martin Glaz Serup giver i sin artikel forskellige bud på, hvordan litteraturens stemmer lader sig indfange.

Cia Rinne og Jesper Elving udforsker med deres digte på hver deres vis det skrevne ords lydlige potentiale. Jesper Elving med nonsensdigte, hvor ordene tager farve af ord, hvis betydning man kender, men alligevel ikke lader sig indordne under noget ordbogsopslag. Cia Rinne arbejder derimod med skred mellem forskellige sprog og oscillerende betydninger inden for ord, der på papiret har en betydning, men i oplæsningen en anden.

Lyd har en særlig tilbøjelighed til at lade betydningsrum stå åbne, peger Birgitte Stougaard på i sin artikel. Fordi vi perciperer lyd gennem kroppen og ikke kun med ørerne, er det svært at opstille klare regler for, hvordan man på videnskabeligt niveau kan analysere lydlige udtryk. Lyd unddrager sig den hermeneutiske fortolkningsmetode og peger i stedet i retning af en fænomenologisk betydningsafdækning, hvor åbenheden er en meningsgivende gestus.

Siden antikken har forestillingen om himmeIsfærernes musik, der ikke var hørbar, men vidnede om den harmoniske sammenhæng mellem verdensrummet og musikken, præget forestillingen om musikken som sådan. Peter Johan Meedom afsøger i sin artikel to samtidige syntetiske musiknumres gestaltning af et rum mellem sfærernes musik og den instrumentelle musik, mellem absolut støj og forståeligt signal.

Gæoudjiparl van den Dobbelsteen arbejder med sine ideer om Radikal Computer Musik med en kompleks rumopfattelse, der gør op med den klassiske komposition af lyden fra venstre til højre i tid. Med sine særlige metoder i det kompositoriske spilscenarium Mortes aux Vaches Ekstra Ekstra skabes i stedet et vakuum af forskellige musikalske objekter, der trækker i hver sin retning med uendelig kraft. Svøm rundt i den en meter lange illustrerede tekst og bliv forvirret, udfordret og/eller beriget.

Som noget ganske enestående har KULTURO stået for en ed-produktion til lejligheden. Kunstnerbidragene skal selvfølgelig ikke ses, men høres. Derfor kan du bladre om på sidste side og finde en skive til dit anlæg. Indholdet er et udsøgt udvalg af eksperimenterende bidrag fra lydkunstnere, musikere og forfattere, der spænder vidt i undersøgelsen mellem det støjende og stille, puls og pause, det vandfaldssnakkende og hviskende. Vi er meget stolte af at kunne præsentere flere eksklusive bidrag fra blandt andre Tracie Morris, Morten Søndergaard, Rune Søchting, Maria Bertel og TR Kirstein.

Med udgivelse #32 har KULTURO definitivt forladt sin institutionelle forankring på faget Moderne Kultur og Kulturformidling. KULTURO har sit udspring som institutblad på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, men har længe været et uafhængigt tidsskrift, der udgives af redaktionen. Af den grund, og fordi vi ønsker at understrege, at KULTURO ikke alene har den moderne kultur som genstandsfelt, men aktivt sætter kritisk spørgsmålstegn ved samtiden, kunsten og litteraturen, hedder vi nu KULTURO / TIDSSKRIFT FOR KUNST, LITTERATUR OG POLITIK.

God fornøjelse!

Artiklerne i KULTURO 32 har det til fælles, at det ikke er lyden som sådan, der er i centrum, men diskussionen af de forskellige opfattelser af lydens indvirkning på mennesket. Det gør de med en vis distance, der tydeliggør, hvordan lyde former vores forståelse af litteraturen, rummet, subjektiviteten og sprogets betydningsdannelse.

Artikler af bl.a. Jacob Kreutzfeldt, Elisabeth Friis, Jesper Olsson, Martin Glaz Serup, Gæoudjiparl van den Dobbelsteen og et interview med Danmarks førende lydkunstner Jacob Kirkegaard.

Kunstnerbidragene til KULTURO 32 sætter derimod bogstaveligt talt lyden i centrum. Med bladet følger en cd med et udsøgt udvalg af eksperimenterende værker af lydkunstnere, musikere og forfattere, der undersøger det støjende og stille, puls og pause, det vandfaldssnakkende og hviskende. KULTURO er stolte af at kunne præsentere flere eksklusive bidrag af blandt andre Tracie Morris, Morten Søndergaard, Rune Søchting, Cia Rinne og TR Kirstein.

I anledning af udgivelsen arrangerede KULTURO en eksklusiv lydkoncert 10. marts i Warehouse 9 i København. LYDE I WAREHOUSE 9 forenede tre prominente, men vidt forskellige lydkunstnere: Jacob Kirkegaard, Morten Søndergaard og TR Kirstein og blev en stor succes.

Læs lederen her
Se indholdsfortegnelse her
Se trackliste her
Se billeder fra festen her

Kom og oplev tre af DKs bedste lydkunstnere:

JACOB KIRKEGAARD
MORTEN SØNDERGAARD
TR KIRSTEIN

når KULTURO 10. marts holder releasekoncert i Warehouse 9
i anledning af sin udgivelse nummer 32: LYDE.

I aftenens anledning kan du købe bladet til releasepris.

Der er fri entré.

Ps. Husk kontanter – baren tager ikke mod Dankort.

Torsdag 3. og fredag 4. marts holder KULTURO kæmpe forårslagersalg på Københavns Universitet Amager.

Kom og køb det aktuelle og alle tidligere numre for fordelagtige pakkepriser, tjek vores spændende abonnementstilbud ud og få et snigkig/-lyt (og en forudbestilling) på det kommende temanummer om LYDE, der udkommer med et brag af en releasekoncert torsdag 10. marts (se koncertplakaten lige her nedenunder).

Du finder os i bygning 21, stuen fra klokken 9 til 13 torsdag og fra klokken 10 til 16 fredag.

Vi ses!