KULTURO header image 2

LEDER #37: I PERIFERIEN

Det er en åbenlys – næsten banal – påstand, at subkultur og mainstream ikke er to fast afgrænsede størrelser uden blik for hinanden. Tidens tendenser inden for mode, musik og kunst kan ofte spores tilbage til nydannelser i mere perifere miljøer, mens et fællestræk ved mange alternative grupperinger er deres indædte modstand mod hovedkulturens centrale institutioner og markører. Man kan altså argumentere for, at centrum og periferi kulturelt set står i et gensidigt afhængighedsforhold til hinanden.

I dette nummer af KULTURO dykker vi ned i periferien og ser på de kulturelle og kunstneriske aktiviteter, der finder sted dér. Ønsket er at hylde marginaliserede fænomener, der sjældent finder vej til spisesedler og artikler i de store nyhedsmedier; ikke fordi de sammen udgør en art ‘periferi-kanon’, men fordi de på hver deres måde indeholder særlige kvaliteter, der fortjener at blive bragt frem i lyset. Kulturelle fænomener, der kan karakteriseres som perifere, er i dette nummer repræsenteret af den japanske tegnefilmsporno hentai og den engelske subkultur Northern Soul.

Jakob Bæk Kristensen analyserer i sin artikel forskellene på mainstreamporno og den mere perifere porno, hentai, for at se på hvilken (erotisk) filmoplevelse man får, når silikonebryster og håndværkersex bliver erstattet med billige blyantstreger og blæksprutter. Heroverfor retter Kristian Handberg blikket mod 1970’erne og den nordengelske ungdoms intense dyrkelse af sjældne amerikanske soulplader. Udover en fyldig introduktion til Northern Soul giver Handberg en mulig forklaring på, hvorfor fænomenet har været så sparsomt beskrevet i eftertidens subkulturstudier.

Temanummeret vil også undersøge selve forholdet mellem periferi og centrum – med særligt fokus på de politiske og institutionelle konsekvenser, som distinktionen medfører. Populærkulturens stormaskede net opsnapper ofte kulturens undergrundstendenser og modstrømninger. Aktiviteter, der måske startede som en modstand mod det konforme og etablerede, ender med at blive optaget og tæmmet i de rammer, de ellers forsøgte at udfordre. Dette forhold tematiseres i romanen Macht und Rebel af Abo Rasul, a.k.a. den norske kunstner og forfatter Matias Faldbakken, der præsenterer et håbløst scenarie, hvor undergrund og mainstream er så ubehjælpeligt fastlåste i positioner af gensidig afhængighed, at enhver form for aktivistisk modstand fremstår som dybt latterlig og ligegyldig. I forlængelse af Macht und Rebels nedslående samfundsdiagnose, samt det franske skriftkollektiv Tiqquns forestilling om Det Imaginære Parti, kritiseres periferien som privilegeret afsæt for kapitalismemodstand i Beate Terletskajas artikel.

Fælles for en række artikler i dette nummer er en kritisk stillingtagen til institutioners historiske og aktuelle rolle i samfundet. Med en øget privatisering inden for eksempelvis uddannelse og sundhed, bliver institutioner på den ene side en meget åbenlys del af en dominerende samfundsorden. Institutionen er ikke en neutral aktør men agerer på vegne af bestemte interesser. På den anden side tydeliggør sådanne privatiseringer et syn på institutionen som en instans, der fungerer i en samfundsmæssig parentes; et sted hvor samfundets problemer fikses og bliver leveret tilbage i repareret og funktionel stand. Disse forhold overskygger, at institutionen er funderet på levet liv og fællesskab og ikke blot er en funktionel instans, der forbereder det umyndige barn til livet, reparerer de syge og udsluser de gamle.

Jakob Jakobsen genfortæller i sin artikel historien om de sammenhænge og ideer, der i 1960’erne lå til grund for etableringen af antihospitaler og antiuniversiteter. Jakobsen opfordrer til at lære af de historiske erfaringer med ‘deinstitutionalisering’ af læring og behandling for at kunne gennemskue og aktualisere en opstand mod den måde, hvorpå samtidens skoler og universiteter i tiltagende grad bliver indrettet for at tjene markedsøkonomiske interesser og fastholde sociale hierarkier.

Læringsinstitutionerne er også emnet hos Kasper Opstrup, der opstiller idéen om fri universiteter som modpol til den stigende neoliberalisering og privatisering af universiteter og akademier. Modsat Jakobsen betoner Opstrup magiens, det irrationelle og det okkultes rolle i skabelsen af alternative læringsfællesskaber og ikke mindst, hvordan forestillingen om en kollektiv ændring af bevidsthedstilstanden kan indeholde systemskiftende potentialer.

I Gregory Sholettes artikel, som er nyoversat til dette nummer af KULTURO, er det kunstmuseerne og deres rolle i den økonomiske samfundsorden, der er genstand for en kritisk undersøgelse. Sholette giver en indføring i aktionsgruppen Occupy Museums’ aktiviteter og skitserer desuden en alternativ kunsthistorie, der centrerer sig om en lang række radikale kunstgrupperinger fra de sidste 50 år.

Nummeret byder også på et indblik i seksualitetens kategorier set fra et aseksuelt perspektiv. Randi Gressgård anskuer i sin artikel aseksualitet som en metakategori, der fra sin placering i seksualitetens periferi gør det muligt at problematisere naturaliserede og kulturelt konstruerede opfattelser af identitet og seksualitet.

Til slut tager Lea Laura Michelsen os med ud til et af periferiens mest yndede opholdssteder: hytten. Gennem en læsning af Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle tekster beskriver Michelsen hytten som et sted, der ikke sjældent har ageret afsæt for fantasien om andre verdensindretninger end den eksisterende.

Vi er stolte af at kunne præsentere nye skønlitterære tekster af Peter Johan Meedom og Anne-Sophie B. Mortensen samt nyoversættelser af den amerikanske digter Michael Palmer. Desuden byder vi på et interview med den danske kunstner E. B. Itso og kunstneriske bidrag fra Anna Weber Henriksen, Philip Guston, sammenslutningen REPOhistory og Stephan Dillemuths alter ego Werner von Delmont.

repo-queerspaces